2.5 C
Slagelse
fredag, 13. september, 2024

Corona: Skole i Slagelse lukker ned

Det kan gå stærkt, det må en skole i Slagelse nu erkende, efter 10 elever og 3 ansatte lige nu er smittet.

Styrelsen for Patientsikkerhed påbyder hermed kommunalbestyrelsen i Slagelse Kommune omgående for en periode på 7 dage at fastsætte restriktioner for adgangen til eller brugen af Nymarksskolen, Øster Alle 67, 4200 Slagelse, da det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af Covid-19, jf. epidemilovens § 33, stk. 1. ” Lyder det i en skrivelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed, til Kommunalbestyrelsen i Slagelse.

Ikke sikkerhed for smittekæden er brudt
I skrivelsen fra styrelsen, lægges det til grund, at der er udbrudt smitte med Covid-19, hvor det er oplyst der lige nu er 10 smittede elever og 3 smittede ansatte. Styrelsen har endvidere lagt vægt på, at smittetilfældende er fordelt over flere klassetrin og at der ikke er sikkerhed for at smittekæderne er brudt, lyder det fra styrelsen.

Påbuddet betyder, at alle elever og medarbejdere skal have en negativ PCR-test, inden de igen kan fremmøde i skolen. ” Ønsker en elev eller medarbejder ikke at lade sig teste, kan eleven eller medarbejderen først fremmøde igen efter 7 dage fra seneste fremmøde i skolen.” lyder det i brevet fra styrelsen.

Elever og medarbejdere, der er nære kontakter til en smittet, skal følge anbefalinger for dette vedrørende isolation og test.

På skolens hjemmeside lyder det, at de tidligst forventer at modtage elever fra på mandag. Alle klasser vil derfor overgå til virtuel undervisning efter det normale skema. Skolens bygninger er i denne forbindelse totalt lukket og der kan derfor ikke hentes materialer eller PC.

I forbindelse med nedlukningen er afgangsprøverne aflyst resten af ugen.

Foto: Slagelse.dk

Ved du noget?

Send os et tip på 112@Sendtip.dk

 

Latest Posts

Læs også