2.5 C
Slagelse
torsdag, 28. marts, 2024

Nyt kort gør det nemt at finde testcentre og åbningstider

Ny Lancering gør det nemt at finde testcentre og åbningstider!

Netop nu har myndighederne lanceret et kort over covid-19 testcentre i hele landet, det blev offentliggjort på et pressemøde tidligere i dag.

I takt med genåbningen, lanceres nu et helt nyt kort, som gør det nemt og enkelt både at finde et test-center, men også at finde åbningstiderne.

Kigger man i de lokale Facebook-grupper, er dette kort efter alt at dømme – meget tiltrængt.

Hvor kan man blive testet” sådan har rigtig mange spørgsmål lydt, meget længe.
Alene i Slagelse, har hurtigtesten på kort tid været placeret i både Søndermarkshallen, Nordhallen, på den gamle brandstation og senest på ZBC.

Men nu skal det være nemt at finde!
Myndighederne har nemlig lanceret et nyt kort, på coronasmitte.dk, hvor man nemt, enkelt og hurtigt, kan finde det nærmeste testcenter, se åbningstiderne, samt se om tidsbestilling er nødvendig.

På kortet, som viser hvor man kan blive testet, kan man finde de PCR-test og hurtigtest, som udbydes af de danske myndigheder.
Der er i skrivende stund 532 testcentre i Danmark.

På kortet kan man vælge, om man vil se alle centre i Danmark, om man kun vil se dem der har åbent i dag – eller vælge, om det er en af de nærmeste dage man er interesseret i.

Se kortet her

Alle data til kortet over teststeder er indsamlet fra de fem regioner af Styrelsen for Forsyningssikkerhed.
Ved spørgsmål til åbningstider og adresser på testcentrene, er det den enkelte region man skal kontakte, oplyses det på hjemmesiden.

 

Ved du noget?

Send os et tip på 112@Sendtip.dk

 

Latest Posts

Læs også