Statens Serum Institut finder et stadigt stigende antal omikron tilfælde i Danmark.
Alene fra i går til i dag er antallet af bekræftede tilfælde med omikron steget fra 398 til 577, det oplyser SSI.
De 577 tilfælde er fundet i perioden fra den 22. November til den 7. December, men dataen til rapporten opgøres med en vis forsinkelse.
WHO har på deres ugentlige presseopdatering tidligere i dag, oplyst at omikron-varianten nu er konstateret i 57 lande.
Status på Covid-19
I går var 6.324 smittede med Covid-19 og 465 indlagt, mens dagens smittetal er 6.629 med 461 indlagte.
I Slagelse er 387 smittet med Corona de seneste 7 dage, hvor den største gruppe af smittede er i aldersgruppen 40-64 år.
På pressemødet i går, blev blandt andet 4 steder fremhævet med større udbrud af Covid-19, de steder der var tale om var:
Aalborg Kongrescenter – Koncert med Martin Jensen
12 smittede heraf 11 bekræftet med omikron
Julefrokost ved Viborg
78 smittede heraf 76 bekræftet med omikron
Fredagsbar i København
31 smittede heraf 7 bekræftet med omikron
Royal Arena koncert med Jung
24 smittede heraf 3 bekræftet med omikron.