2.5 C
Slagelse
fredag, 13. september, 2024

Åbningen af skatepark i Slots Bjergby: Vis dit fedeste trick!

Gadeidrætten har de seneste år fået en større og større betydning. Det gælder også i landdistrikterne, hvor flere og flere landsbymiljøer får øje på værdien af at skabe samlingspunkter for børn og unge i landsbyen ved at tilbyde nye fællesområder med fritidsaktiviteter, hvor man ikke nødvendigvis skal være medlem i en forening for at være med.

Vi sætter stor pris på vores lokale ildsjæle, som med deres store arrangement har været med til at skabe den flotte skatepark. Vores idrætspolitik har fokus på bevægelse for sjov, for hinanden og for livet, og her er Livsparken jo et rigtigt godt eksempel. Så vi glæder os rigtig meget til åbningen og til at se området leve og udvikle sig. Tilgængelighed og outdoor bevægelsesrum/faciliteter, der er åbne “24-07”, er vigtige for mange i forhold til at få bevæget sig, oplyste DIF på et netop afviklet første møde med idrættens aktører i kommunen i forbindelse med det politiske ønske om at give facilitetsplanen et eftersyn “, siger Troels Brandt (B), formand for Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.

Vis dit fedeste trick til åbningen!
Livsparken har fået kyndig hjælp til udviklingen af Rune Glifberg og Ebbe Lykke fra tegnestuen Glifberg & Lykke, og til selve opførelsen af ENR ved Michael Elg, som er specialist i at bygge skateparker.

Til åbningsfesten er der nemlig også en konkurrence, hvor man kan vise sit bedste skateboard-trick. Det bedste trick vinder et skateboard fra det danske skateboardfirma Toolshed.

Borgmester Knud Vincents står for at klippe snoren til åbningsfesten, og udover konkurrencen optræder Gerlev Move Out og Den Matrikelløse Ungdomsklub ruller de unges yndlingsbus frem og serverer kaffe og varm suppe.

Ved du noget?

Send os et tip på 112@Sendtip.dk

 

Latest Posts

Læs også