Annonce:
-5.3 C
Slagelse
tirsdag, november 28, 2023

Fredagskoncerter i Cirkusland: Open Air med Rasmus Bjerg og Lars Lilholt Band

Tip os døgnet rundt på:
Messenger (Besked)  Ring 42 74 42 74

 

Annonce:
Annonce:

Open Air med Rasmus Bjerg og Lars Lilholt Band
Der har sommeren over været gang i koncerterne i byen, der er blevet sunget og danset til både Festuge, sommerkoncerter med Dantelt og til arrangementer i Calytopia i Skælskør.
Nu melder Cirkusland sig også på banen, når de fredag d. 30. juli skyder sit nyeste initiativ i gang og forlystelsesparken byder indenfor til sin første open air fredagskoncert.

Rasmus Bjerg går på scenen på fredag den 30. juli kl. 19 sammen med sit 8 mands orkester og tager publikum på en rejse ind i John Mogensens sangskat og fredag den 27. august er det Lars Lilholt Band der er på plakaten.

Det er vores ambition, at Cirkusland skal være en park for flere generationer. Derfor har vi i år udvidet med fredagskoncerter med Rasmus Bjerg og Lars Lilholt. Hvor vores forestillinger i Cirkuslands normale åbningstid i dagtimerne primært henvender sig til børnefamilier, er fredagskoncerterne tiltænkt et voksent publikum“, fortæller direktør Benny Berdino.

Så længe jeg lever
Tag med ned ad mindernes allé med John Mogensens sangskat, når Rasmus Bjerg åbner Cirkuslands nye scene med sæsonens første open air koncert. Rasmus Bjergs anmelderroste John Mogensen-hyldestkoncert med otte mands orkester optræder nemlig på Cirkuslands open air scene fredag d. 30. juli kl. 19.
Rasmus Bjerg spiller sangene fra dansktoppens ukronede konge i selskab med sit fantastiske orkester og kombinerer live koncert med teater designet til at indhylle publikum i en folkelig og festlig stemning.
Koncerten blev flyttet fra den 26. juni til den 30. juli pga. Danmark skulle spille EM-kamp denne dag.

Kald det kærlighed
Fredag d. 27. august kl. 19 kan Cirkuslands gæster nyde den danske sommeraften til tonerne fra Lars Lilholts enorme sangskat. Kendt som “De Lyse Nætters Orkester” er Lars Lilholt Band en institution på den danske live-scene. Det otte mand store orkester med Lars Lilholt i front er en altid meget solid og velspillende maskine. Det er medvirkende til, at Lilholts stærke repertoire bliver leveret med en spilleglæde og en præcision, der altid skaber en fest af de store.

Billetsalget er i fuld gang til begge koncerter.
Cirkusland åbner for adgang til koncertområdet kl. 18 både fredag den 30. juli og fredag den 27. august.

Dagens koncert er et særskilt arrangement efter Cirkuslands normale åbningstid og giver således adgang til Cirkusland fra kl. 18, hvor der vil være opvarmningsmusik, god stemning samt mulighed for at købe øl, vand og pølser.

Billetter kan bestilles her:
Rasmus Bjerg
Lars Lilholt Band

Annonce:
Annonce:

Seneste

Læs også