2.5 C
Slagelse
fredag, 29. marts, 2024

15.000 kalkuner er netop nu ved at blive aflivet

15.000 kalkuner er netop nu ved at blive aflivet, efter Fødevarestyrelsen har fundet fugleinfluenza blandt dyrene. Aflivningen sker for at begrænse både fuglenes lidelser og smitterisikoen.

​En kalkunfarm ved Bøgelunde er ramt af fugleinfluenza. Det viser analyser af prøver fra dyrene, som Statens Serum Institut har analyseret for Fødevarestyrelsen, oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Det er nu anden gang i år, at vi finder den dødelige og meget smitsomme H5N1 fugleinfluenza i en besætning. For at begrænse fuglenes lidelser og for at forebygge smittespredning, går vi og Beredskabsstyrelsen onsdag i gang med at aflive dyrene” , fortæller veterinærchef i Fødevarestyrelsen, Mette Kirkeskov Sie.

De mange tusinde smittede kalkuner bliver aflivet i et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen. Når fuglene er kørt væk, bliver hele ejendommen rengjort og desinficeret, inden den igen kan blive fyldt med fugle. 

Fødevarestyrelsen oplyser videre at udbruddet med fugleinfluenza er det femte siden oktober. Her ramte sygdommen en mindre hobbybesætning på Als. Én måned senere var det en kalkunbesætning ved Slagelse med 34.000 kalkuner, og kort før jul endnu en kalkunbesætning, denne gang på Lolland med 36.000 kalkuner.

Ved du noget?

Send os et tip på 112@Sendtip.dk

 

Latest Posts

Læs også