Annonce:
0.5 C
Slagelse
onsdag, december 7, 2022

5.000 kroner til årets ‘hjælperytter’ i Destination Sjælland

Tip os døgnet rundt på:
Messenger (Besked)  Ring 42 74 42 74

 

Annonce:
Annonce:

Mark Cavendish ville ikke hive sine spurtsejre i land uden hjælp fra holdkammeraterne Michael Mørkøv og Kasper Asgreen, ligesom Tadej Podagar ikke ville ende med den gule trøje uden hjælp fra Mikkel Bjerg.

Hjælperyttere er vitale for de store stjerner i verdens største cykelløb, ligesom lokale hjælperyttere er alfa omega, når gæsterne i Destination Sjælland skal have en ekstraordinær oplevelse, når hverdagen bliver speciel på grund af en god kollega eller lignende.

Med baggrund i næste års besøg af Tour de France-feltet, vil vi i Destination Sjælland gerne hylde de ”usynlige” helte – hverdagens hjælperyttere“, fortæller Jens Müller, der er direktør i Destination Sjælland.

Hyldes med 5.000 kroner
Egenskaber som hjælpsomhed, service, empati mv. er i spil, når Årets Hjælperytter 2021 skal kåres.

Vi er på jagt efter de helt specielle personer på arbejdspladserne, i foreningerne, blandt ildsjælene eller noget helt fjerde. Eneste krav er, at man skal bo eller arbejde i Destination Sjælland, der tæller Holbæk, Kalundborg, Slagelse og Sorø Kommuner“, fastslår direktøren.

I første omgang skal hjælperytterne nomineres via hjemmesiden hertil.dk, hvorefter et panel udvælger finalisterne til en spændende afstemning i begyndelsen af 2022.

Årets hjælperytter skal selvfølgelig hyldes med gaver og ikke mindst 5.000 kroner “, afslører Jens Müller.

Der er netop åbnet for nomineringer, som løber frem til 31. december.

Her hjælper vi til
Kåringen af Årets Hjælperytter i Destination Sjælland er en del af indsatsen ”Her hjælper vi til”, som destinationsselskabet lancerer i forbindelse med optakten til Tour de France 2022, der kører gennem destinationen den 2. juli næste år.

Vi vil gerne gøre en indsats for at italesætte og vise, at vi kan noget helt specielt i Destination Sjælland. Vi er Danmarks ypperste hjælperytter i ordets bedste forstand. Her hjælper vi til – her hjælper vi hinanden og vores gæster “, forklarer direktøren.

Hjemmesiden hertil.dk bliver sammen med en række events omdrejningspunktet for Destination Sjællands initiativer, der går forud og ligger i slipstrømmen på besøget af verdens største cykelløb.

Vi vil gerne have Tour de France til at leve længere end de 12 sekunder, det tager feltet at suse forbi de mange publikummer på dagen. Derfor skal ”Her hjælper vi til” sørge for, at det hele lever lidt længere “, fortæller Jens Müller og fortsætter:

Det er samtidig en invitation til handelsstandsforeninger, lokale aktører, foreninger og alle andre til at være med og gøre Tour de France-besøget til noget specielt, men også til at højne serviceniveauet endnu mere fremadrettet, slutter han.

Kandidater til Årets Hjælperytter kan allerede nu nomineres på hertil.dk

Annonce:
Annonce:

Seneste

Læs også