2.5 C
Slagelse
onsdag, 16. oktober, 2024

Albjerg Revision er åbnet i Slagelse: Det handler om relationer

#Sponsoreret indlæg

På 1. sal, på Skovsøgade, sidder Anders på hans nyindrettede kontor…
En svag duft af eg fra de nyopsatte plader og med en aroma fra den nybryggede kaffe hængende i luften, bliver vi mødt med et smil og vist ind på det, der langt fra minder os om store reoler med regnskaber og et kontor der skriger ‘Revisor’ – Her er personligt – og det skal vise sig hvorfor….

Anders Salomonsen er statsautoriseret revisor, han har styr på tallene og har trods hans alder arbejdet med alt fra små startups til store børsnoterede virksomheder – Nu er han tilbage i Slagelse, hvor det hele startede – og hvor han voksede op.

Jeg er kommet til d. 1. December – Vi har valgt at åbne et kontor i Slagelse, for at kunne være både tættere på, men også både tilgængelig og i øjenhøjde med virksomhederne” fortæller Anders om sin tiltrædelse i Albjerg der nu åbner kontor i Slagelse – og skubber den friskbryggede kaffe over til os. 

Faktaboks
Anders Salomonsen har tidligere arbejdet for blandt andet EY:
2006-2008 RIR Revision
2008-2014 EY
2014-2021 Boreco
2022- Albjerg

Det handler om relationer
For Anders handler det at være revisor, lige så meget om den personlige relation og det at have tiden til hans kunder. “ Det har altid været vigtigt for mig med den personlige snak, det at man er tilgængelig og at man er til stede i lokalområdet “.

Albjerg tilbyder alt fra revision og regnskabsmæssig assistance, til sparring og rådgivning. 

Jeg startede tilbage i 2006 og blev statsautoriseret revisor i 2015, så jeg har da snart været en del regnskaber igennem “ smiler Anders, der har en bred portefølje af virksomheder på bagen. Men om det er store eller små virksomheder, afskrækker ham ikke: “ Jeg er i lige så høj grad båret af at hjælpe andre. Jeg har jo selv været hele møllen igennem, så jeg ved hvordan det er at være Startup – og en del af det, vil jeg gerne give tilbage” lyder det, hvorfor Anders altid byder på en indledende snak uden beregning. 

Anders Salomonsen tiltrådte 1. December og er nu flyttet ind på sit nye kontor i Slagelse

På vores forespørgsel om den gamle kliche “En revisor betaler sig selv hjem”, svarer Anders driftsikkert:Det mener jeg bestemt, men verden er også blevet mere digital og revisors ydelser ændrer sig. – Og så er det i hvert fald vigtigt at få afleveret til tiden og få de fradrag man er berettiget til, så langt hen ad vejen, holder den stadig stik

På Skovsøgade 1B holder Albjerg nu til, hvor nye og eksisterende kunder, har mulighed for at lægge vejen forbi: “ Det handler om relationer. Jeg vil altid lære vores kunder at kende; for, at vi er tilgængelige og tager os tiden til hver enkelt virksomhed, er ikke bare noget vi siger.” forklarer Anders, mens han fortæller om vigtigheden i at være til stede lokalt.

Det med tal var sjovt
Det hægter os lidt på at spørge, hvorfor Anders valgte at blive revisor, ligesom han nok tænker over hvorfor vi bruger tid på at skrive… Men for Anders har det altid været en helt naturlig vej “ Det går jo virkelig mange år tilbage. Jeg synes matematik var det sjoveste fag i skolen og da jeg skulle i praktik i Folkeskolen, var jeg også i praktik hos en revisor, så det har nok altid ligget i kortene “ fortæller Anders videre, om hvorfor han stadig så mange år efter, hele tiden holder sig opdateret på den seneste viden og lovgivning: “ For mig er det jo en passion – Når mine kunder lykkes, så lykkes vi også – At kunne give en god rådgivning og levere et godt stykke arbejde, til billigere pris end mange tror, det er kunsten” afslutter han.

Fra skoleprojekt til Startup
En af de virksomheder som Albjerg har arbejdet med, er blandt andet den unge startup virksomhed Hydrosafe i Slagelse.

Hydrosafe startede egentlig som et skoleprojekt af Rasmus Hyldal og Martin Jensen, men de fik dog hurtigt vind under sejlene og deltog i 2020 i det prestigefyldte ‘Start-Up Program’ som afholdes af Fonden for Entreprenørskab, hvor de gik hen og vandt. Skulle det ikke være nok for de unge entreprenører, vandt de også Dragens Hule i Slagelse Erhvervscenter 2021 og blev kåret til det bedste startup fra SDU i 2021.

Faktaboks
Hydrosafe er en lokal startup virksomhed som designer og producerer innovativt tilbehør til hydrauliske lynkoblinger i støvede industrier (f.eks. landbruget), der betydeligt forbedrer håndteringen og fjerner behovet for rengøring af støv eller andre partikler med klude eller luft. Det eliminerer hydraulikolielækager og sikrer konsistent sammenkobling til andet maskineri med de bedste forudsætninger. Hydrosafe forventer at lancere deres første produkt i sommeren 2022. 

For os var det vigtigt ikke kun at have en revisor, men også en sparringspartner med på rejsen ” fortæller Rasmus Hyldal om de første overvejelser ved valget og fortsætter “Det var jo meget simpelt, jo mindre tid vi skulle bruge på at tænke revision, jo mere tid kunne vi bruge på at udvikle virksomheden – og vi står jo lige præcis i en fase, hvor det er vigtigt for os, at dedikere vores tid til at udvikle så mange timer i døgnet som muligt”.

Det at vælge en revisor er dog ikke altid lige til, for der kan være mange om buddet, så derfor var referencer nogle af de ting, som Rasmus Hyldal tog i brug: “Jeg fik faktisk anbefalet Anders gennem mit netværk, man er jo lidt på bar bund. Det vi tog udgangspunkt i, var at finde en som var lokal, havde tid til virksomheder som os – og ikke mindst altid var tilgængelig når vi havde brug for ham”.

Albjerg er åbnet i Slagelse og åbent for et møde. 

Vi siger tak for kaffe – Og held og lykke på rejsen!

Ved du noget?

Send os et tip på 112@Sendtip.dk

 

Latest Posts

Læs også