Annonce:
-5.3 C
Slagelse
tirsdag, november 28, 2023

Bekræftet: Fund af Fugleinfluenza i Slagelse!

Tip os døgnet rundt på:
Messenger (Besked)  Ring 42 74 42 74

 

Annonce:
Annonce:

En kalkunbesætning i Slagelse Kommune er nu bekræftet ramt af fugleinfluenza, det oplyser Fødevarestyrelsen som derfor afliver alle kalkuner i besætningen i morgen.

Efter et stort antal døde kalkuner i en kalkunbesætning i Slagelse Kommune, førte det i går til at Fødevarestyrelsen tog prøver fra dyrene og sendte dem til analyse.

Prøveresultaterne har bekræftet, at besætningen er smittet med fugleinfluenza. Det betyder, at Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen torsdag rykker ud for at aflive de cirka 34.000 dyr i besætningen, oplyser Fødevarestyrelsen videre i en pressemeddelelse onsdag middag. Det sker i følge FM af hensyn til dyrenes velfærd og for at forhindre yderligere smittespredning.

I slutningen af sidste måned havde vi et tilfælde af fugleinfluenza i en hobbybesætning på Als, og nu har vi så netop konstateret sygdommen hos en professionel avler. Udbruddene er desværre ikke helt uventede. Det seneste udbrud kommer bare en dag efter, at vi hævede vores trusselsvurdering for sygdommen fra lav til middel, bl.a. fordi de store fugletræk nu er i gang, og sygdommen breder sig i landene omkring os‘, forklarer veterinærchef Mette Kirkeskov Sie fra Fødevarestyrelsen.

Der er siden august konstateret fugleinfluenza i tæt ved 150 europæiske besætninger og i mere end 500 vilde fugle i Europa, blandt andet i Tyskland, Holland og Danmark.  

Udbruddet ved Lundby i Slagelse Kommune er det første i en professionel besætning siden efteråret satte ind. Som konsekvens af det aktuelle udbrud forventer Fødevarestyrelsen, at flere lande uden for EU lukker for import af både danske æg og fjerkræ.

Hvis du finder en død fugl
Finder du en død fugl i naturen, som du tror kan være død af fugleinfluenza, kan du melde fundet til Fødevarestyrelsen på app´en ‘Fugleinfluenza Tip’. Det hjælper Fødevarestyrelsen med at få overblik over hvor udbredt sygdommen er. 

/Arkiv-Foto

Annonce:
Annonce:

Seneste

Læs også