Tæt på klokken 23 var vandet snart på sit højeste. Prognoserne havde i løbet af dagen budt på flere forudsigelser, men nu var tiden inde: Forberedelserne skulle stå sin prøve.
I følge DMI nåede vandstanden i Korsør op på hele 135 cm over normale vandstande, mens den i Skælskør ligeledes toppede på 137 cm.
I Baadehavnsgade i Korsør, var vandet for alvor på vej ind. Vintermørket fik byens stille lys til at spejle sig i det vand, som allerede havde fundet vej op. I gummistøvler og med lygter, gik flere af de lokale for at følge vandstanden tæt. “Vi holder lige nu øje med vandstanden i volden (til Fæstningen Red.)” lød det fra en af dem, som vandrede gennem vandmasserne, mens det skvulpede om hans fødder.
Bekymrede blikke var at spore; både i Baadehavnsgade og i området ved Casper Brands Plads, som blot var nogle af de steder, hvor orangeklædte medarbejdere, knoklede for at holde vandet på afstand.
Jeg følger med i, hvad der sker i Kommunen
I ly af mørket, kom en velkendt skikkelse frem.
Vandrende, i fodtøj som bestemt var bedre end vores, kom Borgmester Knud Vincents frem i skæret af gadelamperne. Han stillede sig og betragtede kort situationen, før han sendte anerkendende nik til de bekymrede blikke, der fulgte situationen.
“Hvad laver du her Knud?” lød det stille fra os, mens vi skuede til klokken.
Den var god nok, klokken var på vej mod 23 og Knud Vincents var bestemt ikke gået i seng, han var kørt ud for at følge situationen på tætteste hold – og ikke mindst takke beredskab og alle de medarbejdere fra Kommunen, som var i fuld sving med at beskytte området.
“Jeg følger selvfølgelig situationen så tæt som muligt” lød det fra Knud Vincents, der med hans grønne gummistøvler og påklædning, bestemt var klar til det, der nu engang ville møde ham i løbet af aften- og nattetimerne.
Selvom der er langt fra Bisserup til Korsør, er det ikke noget, som betyder noget for Knud: “Jeg følger jo med i hvad der sker i vores Kommune – Så jeg tænker ikke på hvor langt der er fra A-B.” fortalte Knud, der netop var ankommet fra Skælskør, hvor han ligeledes havde været rundt.
“Jeg er utrolig stolt af vores beredskab – og alle vores medarbejdere, som lige nu gør en kæmpe forskel. Det er vigtigt at få sagt tak og anerkende det som foregår lige nu.” lød det videre fra Borgmesteren, som på ingen måde var på vej hjem, men endnu engang nikkede til forbipasserende som også havde spottet at Borgmesteren stod i vand til anklerne, for at følge udviklingen.
Efter et par spørgsmål og en kort snak med de fremmødte, kunne man igen høre skvulpene under de grønne gummistøvler, bevæge sig gennem vandet på brostensgaden; han skulle videre, til næste punkt på listen.
