2.5 C
Slagelse
fredag, 13. september, 2024

Døgnrapporten: Fra tur på Vestmotorvejen til kanonslag

Weekenden der gik…

Vi har taget et kig i politiets døgnrapport fra weekenden og her er nogle af de opgaver, som Politiet har været afsted på.

Mand gik en “genvej” på Vestmotorvejen
Søndag morgen, eller for mange af os nat…, nemlig klokken 4.30, modtog politiet flere opringninger fra bilister, der på Vestmotorvejen ved Slagelse, havde set en mand gå på motorvejen i 2. vognbane ved afkørsel 41.

Politiet var hurtigt fremme på stedet og fik øje på manden, som i følge døgnrapporten, var temmelig beruset. Manden var en 42-årig fra Korsør, der tog Vestmotorvejen til fods, som en lille genvej til Slagelse… Manden blev anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen, hvorefter betjentene sørgede for, at han kom sikkert hjem i seng.

Flere sager om kanonslag
En 19-årig dreng smed et kanonslag på Sdr. Stationsvej med sine venner, hvorefter de tre drenge hoppede på en bus. I bussen blev de dog opsøgt af politiet, som valgte at visitere dem. I lommen havde den 19-årige yderligere syv kanonslag, som blev konfiskeret. Han blev efterfølgende sigtet for at overtræde fyrværkeriloven.

Søndag nat var den gal igen. Politiet tjekkede nemlig en gruppe unge der stod i Rosengården i Slagelse.
En af dem, en blot 15-årig dreng fra Snertinge, havde et kanonslag i lommen og blev også sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.

Snød sig over Storebælt
En fransk bliv snød sig gennem betalingsanlægget, men en vaks chauffør, fik fat på Politiet.
Ved at køre helt tæt på den forankørende, snød en 33-årig mand sig nemlig gennem betalingsanlægget på Storebælt, hvilket den forankørende og vakse chauffør opdagede.
Den 33-årige mand kørte til politigården i Slagelse, hvor han betalte en straksbøde og pænt blev eskorteret tilbage til betalingsanlægget, hvor han kunne betale for billetten.

Uenighed om billardspil
Natten til lørdag var der i Korsør, så stor uenighed om et billardspil, at det tog lidt af en udvikling.
Det resulterede nemlig i at 3 mænd kom op at slås i Algade i Korsør, efter en 34-årig mand sammen med en 39-årig havde spillet på et værtshus, da en tredje mand blandede sig.
De to mænd blev overfaldet uden for med slag, hvorfor politiet blev tilkaldt. En 63-årig mand fra Korsør blev efterfølgende anholdt og sigtet for vold.

15-årig varetægtsfængslet
En kun 15-årig fra Slagelse er netop blevet varetægtsfængslet frem til d. 8. December.
Torsdag fik politiet nemlig en anmeldelse fra to 17-årige om, at de var blevet truet.
Den 15-årige der tidligere er blevet dømt for overfald og trusler, blev anholdt fredag morgen og sigtet for vidnetrusler.
Han blev efterfølgende fremstillet i grundlovsforhør i retten, hvor han altså blev varetægtsfængslet frem til 8. December

Ved du noget?

Send os et tip på 112@Sendtip.dk

 

Latest Posts

Læs også