2.5 C
Slagelse
fredag, 13. september, 2024

Genåbnet budget: Foreningerne må spare…

For de fleste i kulturen, har de seneste Corona-år ikke været sjove. Men udsigterne til et nu genåbnet budget, får nok flere i foreningsverden, til at se de mørke skyer, atter trække over land.

Slagelse Kommunes nuværende budgetproces med bl.a. genåbning af budget 2022 kan nemlig få dramatisk indflydelse på flere af udvalgets områder. Derfor har udvalget nu besluttet, at tilbageholde en procentdel af tilskuddene og være proaktive.

Et flertal i byrådet, i Slagelse Kommune, vedtog nemlig mandag den 31. januar at genåbne budget 2022 for at skabe et bedre fundament for kommunens udvikling.

På et møde den 3. februar har udvalget derfor drøftet, hvordan man kan være forudseende på udvalgets områder. Det betyder blandt andet, at de bevilgede aktivitetstilskud fra Puljen til kulturelle formål bliver reduceret med hele 25 % i 2022 som en politisk prioritering.

Udvalget tager allerede nu forholdsregler
I lyset af genåbning af budget 2022, og den usikkerhed det kan skabe omkring det fremtidige budget, vil det også komme til at påvirke Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets arbejde. Vi vælger at være proaktive, derfor tilbageholder vi eksempelvis en procentdel af nogle puljer for at kunne bidrage til et økonomisk råderum enten på vores udvalgs område eller i den samlede kommune. Det er desværre nødvendigt som følge af den økonomiske situation, som kommunen står i. Og det kan naturligt skabe noget usikkerhed indtil de nødvendige prioriteringer og beslutninger i forbindelse med genåbning af budget 2022 er truffet.
Men vi vil rigtig gerne understrege, at vi naturligvis stadig bakker op om vores områdes mange kreative og aktive foreninger og aktører. Denne forsigtighed styrker forudsigeligheden og det skaber ro om driften i de kommende budgetår, idet vi reagerer rettidigt og jeg skal samtidig være den første til at beklage denne nødvendige økonomiske politik
“, siger Troels Brandt (B), som er ny formand for Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.

Læs også…. Nyt svømmebassin udsættes

Ved du noget?

Send os et tip på 112@Sendtip.dk

 

Latest Posts

Læs også