Dagene ruller – og om ganske kort tid går Slagelse til valg. Krydset skal sættes ud for den kandidat, eller det parti, som skal repræsentere vælgerne de kommende 4 år.
Op til valgdagen, er det nok helt normalt, at mange når at tænke: “Hov… har jeg egentlig fået mit valgkort??” – Men bare rolig, der er lige et par dage endnu.
Den 11. November forventer Slagelse Kommune nemlig at alle valgkortene er fremme.
Skulle det ske, at du ikke har modtaget dit valgkort med posten, så kan du godt stemme alligevel.
Det fremgår nemlig på Slagelse Kommunes hjemmeside, at du på stemmestedet, blot skal medbringe dit pas, kørekort eller sundhedskort.
Det fremgår også at du også kan identificere dig på stemmestedet ved at bruge det digitale coronapas (appen ”Coronapas”), det digitale sundhedskort (appen ”Sundhedskortet”) eller det digitale kørekort (appen ”Kørekort”).
Du kan lige nå at brevstemme
Har du ikke mulighed for at stemme på valgdagen eller vil du helst undgå en større forsamling, så har du lige et par dage til at nå at brevstemme.
Du kan nemlig brevstemme frem til d. 12. November klokken 16.
I Slagelse Kommune kan du brevstemme hos:
- Bibliotek og Borgerservice, Stenstuegade 14, Slagelse
- Bibliotek og Borgerservice, Bernstensgade 3, Korsør
- Bibliotek og Borgerservice, Vestergade 4, Skælskør
Valgsteder
Hvor du skal stemme, fremgår på dit valgkort.
Valgstederne er åbne fra kl. 8 til kl. 20 på valgdagen den 16. november 2021 og er fordelt således:
Distrikt | Valgsted |
---|---|
Korsør Søndre Bydel | Storebæltshallen |
Korsør Nordre Bydel | Broskolen |
Tårnborg | Forsamlingshuset |
Vemmelev | Vemmelevhallen |
Nordhallen | Nordhallen |
Slagelse Hallen | Slagelse Hallen |
Søndermark | Søndermarkshallen |
Vesthallen | Vesthallen |
Antvorskov | Antvorskov Skole |
Stillinge | Stillingehallen |
Vestermose | Vestermose Natur- og Idrætsfriskole |
Havrebjerg | Forsamlingshuset |
Skælskør Vest | Skælskør Skole |
Skælskør Øst | Eggeslevmagle Skole |
Eggeslevmagle | Forsamlingshuset |
Boeslunde | Boeslundehallen |
Magleby | Forsamlingshuset |
Tjæreby | Forsamlingshuset |
Rude | Kirkeskovsskolen |
Agersø | Agersøhallen |
Omø | Forsamlingshuset |
Dalmose | Dalmosehallen |
Sørbymagle | Forsamlingshuset |
Flakkebjerg | Forsamlingshuset |
Slots Bjergby | Hashøjskolen |
Foto: Slagelse.dk