2.5 C
Slagelse
torsdag, 28. marts, 2024

Kontrollen er i gang: Så mange P-afgifter er allerede udstedt

Det er ikke gået manges næse forbi, at parkeringskontrollen er genindført i Kommunen. Men hvordan er opstarten egentlig gået – og hvor mange afgifter er der udstedt? Vi har søgt indsigt i tallene.

Den nye parkeringskontrol skabte en større debat, ikke mindst på Facebook, hvor beboere og arbejdende i centrum efterspurgte hvor de skulle parkere i fremtiden – og spørgsmålene, de står for flere stadig åbne.

‘Stille opstart’ – Men…
De første 14 dage kørte Parkeringskontrol Nord en stille indfasning, hvor billister ‘blot‘ modtog en lille reminder/hilsen i forruden; om at der pr. 14. Oktober ville blive udstedt afgifter.

De første 14 dage var af gode – “og aftalte grunde” – stille. Men for døren stod efterårsferien og her blev de første afgifter udskrevet.

De første afgifter blev udstedt d. 18 Oktober, hvor 36 billister modtog en hilsen i forruden.
Dagen efter modtog endnu 25 billister en hilsen fra Aalborg – og i perioden frem til d. 24 oktober løber tallet op i hele 166 udstedte afgifter – alene i uge 42.

Én enkelt annulleret
Der blev i Uge 42 udstedt 166 afgifter, fordelt således:
112 afgifter i Slagelse, 8 afgifter i Skælskør og 46 afgifter i Korsør.
Af de 112 afgifter i Slagelse, er en enkelt dog blevet annulleret – og den samlede sum er derfor 165 afgifter.

Brodersen: Det er helt Gak
Da byrådet tilbage i Marts godkendte den nye ordning, var Dansk Folkeparti i mod. Så vi fangede Henrik Brodersen (DF) på telefonen, for at høre hvorfor han den gang stemte i mod.

Det er grundlæggende forkert at vi jagter dem, som kommer for at handle i vores forretninger” fortæller Brodersen, der bestemt ikke har ændret holdning og derfor fortsætter “Uanset hvor mange parkeringsvagter vi ansætter, kommer der ikke flere parkeringspladser.”

At skulle fare ud og udstede bøder til en masse handlende – ‘Det er helt gak’ ” lyder det fra Brodersen, der er meget overrasket over tallene, som han ikke mener er at gå stille til værks: “Det er mig simpelthen uforstående. Selvfølgelig skal ingen holde helt håbløst, men så er det en politimæssig opgave.

Denne folder mødte bilruderne de første 14. dage.

15 kroner pr afgift
Det ville være synd at sige, at kommunen har indført en decideret ‘money-maker’… Hele parkeringskontrollen bliver nemlig udført af Parkeringskontrol Nord, som drives af Aalborg Kommune.
Det er dermed ganske få kroner Slagelse Kommune modtager pr afgift, det fremgår også af referatet fra byrådets mødet tilbage i Marts.
50% af bruttoindtægten skal overføres til Rigspolitiet, mens resten går til administration af ordningen. En aftale med Ålborg Kommune vil efterlade en indtægt på ca. 15 kr./opkrævet afgift til Slagelse Kommunens vejmyndighed

Mere specifikt betyder det, at med en afgift på 510 kroner, går de 255 kroner til Staten, 240 kroner går til Parkeringskontrol Nord – og de altså blot resterende 15 kroner, går til Slagelse Kommune.

Med et udgangspunkt i en afgift på 510 kroner, vil Parkeringskontrol Nord dermed i uge 42 have indkasseret 39.600 kroner på afgifter alene i efterårsferien, mens Slagelse Kommune har måtte ‘nøjes’ med 2.475 kroner. Det skal dog oplyses at vi ikke har de præcise tal, men blot har ganget op, ud fra de oplysninger vi har tilgængelige.

Deltag i debatten

Ved du noget?

Send os et tip på 112@Sendtip.dk

 

Latest Posts

Læs også