De seneste måneder har borgere valfartet til Søndermarkshallen i Slagelse, hvor Falck udbød gratis antigentest, uden tidsbestilling. (De såkaldte lyntest) Men efter at aftalen udløb d. 31. Januar, har man måtte kigge langt efter de såkaldte hurtig-test.
Nu er der dog godt nyt, Falck har nemlig offentliggjort åbningen af to pop-up Lyntestcentre.
Lyntest til Korsør og Skælskør
I både Korsør og Skælskør, får man nu mulighed for at blive testet lokalt og få svar med det samme, det sker når de 2 nye pop-up centre åbner.
I Korsør åbner Falck deres nye testcenter i Korsør Kulturhus, Skolegade 1.
Her kan man blive testet Mandag fra 9-15 og Torsdag fra 11-17.
I Skælskør vil man fra d. 17/2 få mulighed for at blive testet på Havnevej 10, det sker i tidsrummet:
Onsdag fra 11-17 og Fredag fra 9-15.
Begge lyntestcentre holder lukket i weekenden, men her er der fortsat mulighed for at blive PCR-Testet i Slagelse, såfremt man har booket tid.
Falck anvender den CE-mærkede SARS-CoV2 antigen test, som foretages ved næsepodning. Testen viser, om man har smitte i kroppen her og nu. Testen er gratis og man modtager svaret efter 15. minutter.
Fortsat PCR-test i Slagelse
Vil man testet i Slagelse er der fortsat mulighed for det på Skovvejen, man skal blot have booket tid gennem Coronaproever.dk
OBS: Er du nær kontakt til en smittet eller har du symptomer på Covid, skal du PCR-testes, dette kan gøres i Slagelse.
Foto: Falck.dk