2.5 C
Slagelse
onsdag, 16. oktober, 2024

Politiet: Alt for mange fulde og påvirkede trafikanter!

Politikredsen har for mange fulde og påvirkede trafikanter

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi skriver til morgen, at politikredsen har “Alt for mange fulde og påvirkede trafikanter” – en næsten bemærkelsesværdig døgnrapport med mange sager, får nu politiet til tasterne.

“Man kan ikke en gang give fuldmånen skylden, men i det forløbne døgn har vi haft ualmindeligt mange tilfælde af borgere, som har haft en temmelig dårlig dømmekraft i forhold til, om de skulle sætte sig bag rattet eller ej”, skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Hele 10 billister og en knallertkører blev nemlig sigtet for at have for mange promiller eller euforiserende stoffer i blodet.
I et af tilfældene havde en 55-årig mand, endda så høj promille, at hans førerret blev inddraget på stedet. To af de 11 havde i følge politiet slet ikke førerret.

Et andet sted i kredsen, blev en 27-årig mand testet positiv for narko. Ejeren af bilen, der var en 32-årig kvinde, blev sigtet for at have overladt den til en person, der ikke lovligt kunne køre den. Men….. Da hun kom for at hente sin bil, blev hun narkometertestet, og da testen gav udslag for cannabis, så hun blev også sigtet for narkokørsel.

Det er både dumt og farligt for både dig selv og andre, at køre i påvirket tilstand. Tænk dig om, inden du begiver dig ud på landevejene”. Lyder det afslutningsvis fra Sydsjælland og Lolland-Falsters politi.

 

Foto: Kim Matthäi Leland – Politi.dk

Ved du noget?

Send os et tip på 112@Sendtip.dk

 

Latest Posts

Læs også