2.5 C
Slagelse
fredag, 13. september, 2024

Se oversigten: I denne rækkefølge bliver vejene saltet og ryddet

Har du også undret dig over hvornår der bliver fjernet sne eller saltet?
Det er slet ikke tilfældigt hvilke veje, som står først for, når enten frosten eller sneen sætter ind.
Slagelse Kommune har nemlig inddelt alle veje i kommunen i forskellige klasser – og ud fra dette starter prioriteringen.

Når der er et varsel om frost, så salter kommunen de mest trafikerede veje, inden temperaturen når under frysepunktet. Dette både fordi det er mest effektivt, men også fordi det kræver mindre salt.

Men når først sneen og frosten sætter ind, så starter rydningen og den hårde prioritering.

Opdelt i klasser
Hvornår bliver der ryddet for sne? Det kommer helt an på hvilken vejklasse du bor på.

Klasse 1
Klasse 1 veje er de mest trafikerede veje, som for eksempel indfaldsveje, omfartsveje og beredskabsveje.
Det er også her motorvejen indgår.
Disse veje saltes så snart der er tegn på glat føre.

Klasse 2
Disse veje er blandt andet bindeled mellem gennemfartsveje og lokalveje.
Det kan også være vigtige p-pladser, eller veje mellem byer og kvarterer.

Klasse 3
Denne klasse er veje som har betydning for afviklingen af den lokale trafik. Det kan også være boligveje og øvrige p-pladser som ikke er omfattet af klasse 2.
Klasse 3 veje saltes og ryddes kun mellem 5 og 22 – og kun hvis klasse 1 og 2 veje er klaret.

Klasse 4
Denne klasse omfatter alle øvrige veje, som kommunen har ansvaret for. De saltes normalt ikke, men ryddes dog for sne, når der er et meget stort behov for dette – Men kun hvis alle øvrige klasser er klaret.

Se inddelingen af vejene her

Kilde: Slagelse.dk

Du kan klikke her for at gå til Slagelse Kommunes hjemmeside, hvor du kan zoome ind på de enkelte vejområder i hele kommunen.

Sne-Fakta om Slagelse Kommune:
Der afsættes hvert år 11 mio. kr. på budgettet, men i 2010 blev der på grund af så meget sne, brugt 32 mio. kr.
Det tager ca. 3,5 time at gennemføre en saltning på vejklasserne I-II-III.
På en gennemsnitsvinter bruger Slagelse Kommune 4.000 ton salt, hvilket svarer til, hvad der kan være på 130 store lastbiler.
Når alt materiel er ude at køre, så er 100 køretøjer på vejene
Når vi rydder sne med alt materiel, bruger vi ca. 70.000 kr./ time
/ * Kilde Slagelse.dk

Ved du noget?

Send os et tip på 112@Sendtip.dk

 

Latest Posts

Læs også