2.5 C
Slagelse
fredag, 13. september, 2024

Skolevalg: Sådan fordelte stemmerne sig i slagelse

Skolevalget er i gang!
– & i dag satte 80.000 elever deres stemme på det parti, de ville stemme på – hvis de kunne.

Skolevalget er for 8., 9. og 10. klasser i hele landet.
Eleverne får til afstemningen udleveret valgkort og stemmesedler, og der bliver stillet stemmebokse frem på skolerne – en helt autentisk valgdag, for eleverne.

Efter flere ugers undervisningsforløb og debatter på skolerne, hvor ungdomspartierne har været ude og debatterer – blev der i dag d. 14 oktober, sat kryds ved det parti, som eleverne ville stemme på, hvis de var fyldt 18.

Fremtidens vælgere valgte først deres mærkesager
Efter statsminister Mette Frederiksen skød valgkampen for Skolevalg 2021 i gang den 26. september, har mere end 80.000 unge fra 750 skoler landet over været optaget af at skulle vælge de politiske mærkesager, de er mest enige i.

Eleverne har haft mulighed for at vælge mellem i alt 20 politiske mærkesager, der repræsenterer en bred vifte af politiske holdninger.

Top 5 hos eleverne i 2021 er:
Hårdere straffe for vold (18,8 pct.)
Skattebetalt frokost i skolerne (9,3 pct.)
Afskaf topskatten (8,9 pct.)
Afskaf arveafgiften (7,4 pct.)
Afskaf brugerbetaling på psykologhjælp (6,4 pct.)


En blå ø, i det røde hav
En af de kandidater som har været ude og debattere, er ikke kun en del af skolevalget men også det kommende Kommunalvalg. Nemlig 23-årige Nikolaj Bjørk Christensen fra Venstre, som vi efter stemmeoptællingen fangede på telefonen torsdag aften.

Der har været en virkelig god stemning under skolevalget i år. Jeg har selv debateret på både Antvorskov skole, Stillinge skole og Helms skole” lød det fra Nikolaj der interesseret spurgte ind til resultaterne på de skoler han havde besøgt – og jo, det kunne han med god grund også gøre, for den erfarne debattør som har været en del af skolevalget i både 2015, 2017, 2019 og nu i 2021, tog på Antvorskov skole også flest stemmer.

At de unges mærkesager i år blandt andet var hårdere straffe for vold og afskaf topskatten, kommer ikke bag på Nikolaj, der har mødt samme interesse hos eleverne: ” Eleverne har haft en stærk retfærdighedssans; Man beskatter ikke flittighed og begår man noget kriminelt skal man også have en passende straf“, mærkesager som i følge Nikolaj selv, er gode borgerlige værdier.

Som den eneste Kommune i Region Sjælland, blev Venstre her det største parti, med 23,6% af stemmerne i Slagelse Kommune, “Jeg er glad for at Slagelse kan være en blå ø, i det røde hav. Det fortæller mig jo, at ungdommen i Slagelse er borgerlig og tror på det enkelte menneske” lyder det med et smil i stemmen fra Nikolaj, der generelt håber at vi ser tendensen fra de forgående valg: at endnu flere unge vælger at stemme.

Foto: Privatfoto
23-årige Nikolaj Bjørk Christensen, stiller op for Venstre ved det kommende Kommunalvalg.

“Du ligner ikke en politiker”
At være en del af skolevalget er noget helt specielt, det oplevede Nikolaj også. Ikke mindst da han på en skole præsenterede at han faktisk også stillede op ved det kommende Kommunalvalg – en bemærkning en elev hurtigt undrede sig over: “Jamen du ligner jo ikke en politiker” – og det var lige præcis pointen, fortæller Nikolaj der indskyder at i Slagelse er der 2 under 45 år i byrådet – og det håber han på at kunne ændre, for “de unge stemmer skal fylde mere“.

Sådan fordelte stemmerne sig i Slagelse:

Venstre: 23,6%
Konservative: 15,8%
Socialdemokratiet: 13,6%
Radikale Venstre: 11,7%
SF: 10,3%
Liberal Alliance: 8,7%
Dansk Folkeparti: 6%
Enhedslisten: 5,2%
Nye Borgerlige: 1,9%
Alternativet: 1,9%
Kristendemokraterne: 0,8%
Veganerpartiet: 0,5%

Hvilket samlet gav 56,8% til blå blok og 43,2% til rød blok.

På Antvorskov skole, som var kommunens størst deltagende skole, ved skolevalget 2021, blev stemmerne fordelt således:

SkoleABCDFGIKOVØÅBlankeUgyldigeIkke stemtGyldige stemmerI alt
Antvorskov Skole19215035221116517113015197225

Rød sejr på landsplan
På landsplan ser tallene dog anderledes ud, her er det langt fra Venstre og blå blok der løber med valgsejeren, faktisk kan der næsten byttes om på tallene: Med samlet 57,4% til rød blok og 42,6% til blå blok.

Partierne ser på landsplan således ud:
Socialdemokratiet: 23,5%
Radikale Venstre 14,6%
Konservative: 14,2%
Venstre: 11,8%
SF: 7,9%
Liberal Alliance: 7,8%
Enhedslisten 7,3%
Dansk Folkeparti: 4,4%
Nye Borgerlige: 3,6%
Alternativet: 2,1%
Veganerpartiet: 2%
Kristendemokraterne: 1%

Skolevalg arrangeres af Folketinget og Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd.

Foto: Skolevalg.dk

Ved du noget?

Send os et tip på 112@Sendtip.dk

 

Latest Posts

Læs også