Annonce:
9.3 C
Slagelse
onsdag, september 28, 2022

Slidgigt var tæt på at være slutningen

Tip os døgnet rundt på:
Messenger (Besked)  Ring 42 74 42 74

 

Annonce:
Annonce:

Fleksjobordning og en aftale om personlig assistance
Det er en stor gevinst for Pia Berg og for hendes arbejdsplads, skovbørnehuset, at hun stadig kan have sit faste arbejde – takket være en fleksjobordning og en aftale om personlig assistance.

Grundlæggende mener jeg, at vi skal have mulighed for af blive på jobbet, også når vi bliver ældre. Rutinerede medarbejdere er et stort aktiv for vores arbejdsplads – både som en rød tråd i børnenes hverdag, men også som faglig støtte og mentorer for deres yngre kolleger “, siger Henrik Graae, der er leder af dagtilbuddet Skovbørnehuset i Slagelse.

Det var svært for Henrik at skulle sige farvel til Pia Berg, alene på baggrund af en diagnose for slidgigt og hendes funktionsnedsættelse, de var nemlig begge indstillet på at finde en løsning til at Pia kunne fortsætte.

Slidgigten var nemlig tæt på at være slutningen på Pias arbejdsliv, da flere års problemer med sine fingre, et antal operationer og en diagnose var tæt på at sætte en stopper for hendes liv som pædagog.

Jeg har ikke tal på hvor mange gange på en dag, at børnene skal have tøj på og af. Knapper og lynlåse er ikke for folk med nedsat funktion i fingrene. Og på grund af gigten kan jeg ikke være med til alle de aktiviteter, der følger med, når vi er på busudflugt”, siger Pia.

Personlig assistance hjælper med arbejdsdagen
Vi var nødt til at handle på situationen, og Jobcenter Slagelse havde nogle helt konkrete muligheder for at hjælpe både Pia og os som arbejdsplads. En kontakt til jobcenteret gav da også det positive resultat, som vi havde håbet på”, siger Henrik Graae.

Pia er i dag ansat 17 timer om ugen i fleksjob på Skovbørnehuset. Derudover får Skovbørnehuset tilskud til personlig assistance 8 timer ugentlig. I praksis betyder det, at den personlige assistent efter behov kan hjælpe Pia med de opgaver, hun ikke selv kan udføre.

At vi nu har fået fleksjobordningen og aftalen om personlig assistance, betyder ret meget for os. For vi kan nu leve op til det sociale ansvar, vi mener, vi skal tage på os. På det praktiske økonomiske plan har vi ingen udgifter til assistanceordningen, og desuden er vi blevet guidet godt gennem forløbet af Jobcentret”, siger Henrik Graae.

Kan fokusere på det hun kan
Det er en tilfreds Pia Berg, der nu kan sætte sig bag rattet i Skovbørnehusets bus, klar og parat til at køre børnene ud til nye oplevelser i naturen. Nu kan hun fokusere på alle de arbejdsopgaver, hun magter, i stedet for alt det, hun ikke kan. Den personlige assistance, som hun får af en kollega, gør, at både fagligheden overfor børnene og samvittigheden for Pia er i orden.

Jeg kan ikke tumle vildt med børnene og klare mange af de fysiske aktiviteter med lange gåture. Men jeg kan i store træk følge med i hverdagen, jeg kan køre bussen, og jeg kan holde det gode humør”, siger en glad Pia Berg.

Annonce:
Annonce:

Seneste

Læs også