Lørdag aften tog en bilist en lidt for voldsom tur gennem rundkørslen, på omfartsvejen ved Karolinevej og Strandvejen i Slagelse.

Med tydelige spor i græsset på rundkørslen, et nedlagt vejskilt – og en bil der ikke har kunne køre meget længere, måtte Slagelse Brand og Redning rykke frem til resterne af et spild fra bilen, der kunne medføre glatte vognbaner.

Med Brandvæsnets skumsprøjte, fik de hurtigt ”vasket vejen” for rester og spild fra bilen.
Det er ikke vist, om nogle er kommet til skade ved ulykken.
