Hendes majestæt Dronningen, som i sit led i sommertogten 2022 besøgte Slagelse Kommune i år, er blevet testet positiv for corona, det oplyser Lene Balleby der er kommunikationschef for Kongehuset: ” Hendes Majestæt Dronningen blev i aftes testet positiv for COVID-19 og opholder sig nu på Fredensborg Slot. Dronningens aktiviteter i denne uge er således aflyst. ”
Hvordan Dronningen har det oplyses ikke, men Lene Balleby kan oplyse at fredagens aftenselskab forsat bliver afholdt for regeringen, Folketinget og Europa-Parlamentets danske medlemmer med Hans Kongelige Højhed Kronprinsen og Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen som værter.
/Arkivfoto fra besøget på Slagelse Rådhus