Slagelse Kommune skriver netop nu, at smitten stiger i 2 af vores sogne – og at der i den forbindelse lige nu samarbejdes med Region Sjælland om at få et pop-up teststed til området.
Dagens samlede smittetal er 1.981 og i Slagelse er 192 borgere smittet de seneste 7 dage, hvilket bringer kommunens incidens op på 241,6.
Kommune med opfordring til borgere der er her
2 sogne i Slagelse Kommune har dog nu så højt et incidenstal at Kommunen opfordrer dem til at blive testet:
“Vi oplever desværre, at smitten med Covid-19 stiger i Eggeslevmagle og Skælskør sogn” skriver Slagelse Kommune, der opfordre til at man lader sig teste, hvis man bor eller har sin daglige gang i et af de 2 sogn.
Opfordringen fra Slagelse Kommune gælder også selvom man er færdigvaccineret: “Opfordringen til test gælder også, selvom du skulle være færdigvaccineret, for du kan stadig blive smittet og videregive smitte – også selvom du ikke har symptomer” skriver Kommunen videre.
De 5 sogne med flest antal smittede kan ses her:
Sogn | Antal smittede | Incidens |
Skælskør | 28 | 714,47 |
Eggeslevmagle | 25 | 882 |
Sankt Peders | 25 | 243,33 |
Sankt Mikkels | 20 | 197,41 |
Sankt Povls | 15 | 200,53 |
/OPDATERET:
Pop-up-testcenter iværksat
Siden vi bragte ovenstående, har Slagelse Kommune og Region Sjælland allerede fået iværksat et pop-up-testcenter hvor du kan få en PCR-test i morgen, Onsdag.
I beboerhuset på Parkvej 22B i Skælskør, bliver det derfor muligt at få foretaget en PCR-test i morgen.
Der vil være åbent fra 9-18 og det er Region Sjælland der kommer og laver testene, oplyser Slagelse Kommune.