Fra fredag den 18. kl. 17.00 til mandag den 21. marts kl. 9.00, kan du hverken sende, besvare eller modtage Digital Post fra offentlige myndigheder oplyser Slagelse Kommune.
Da hele Danmark skal have en ny Digital Post løsning, skal alle myndighedernes systemer omstilles. Det vil derfor, fra fredag den 18. marts kl. 17.00 til og med mandag den 21. marts kl. 9.00, ikke være muligt at hverken sende, besvare eller modtage Digital Post fra offentlige myndigheder.
Post, der bliver sendt fra offentlige myndigheder mandag den 21. marts efter kl. 9.00, vil du derfor først modtage tirsdag den 22. marts.
Lukkeperioden er vedtaget af Digitaliseringsstyrelsen og gælder hele Danmark, ikke kun Slagelse Kommune. På Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside kan du læse meget mere om baggrunden for den midlertidige lukning af Digital Post:
I lukkeperioden kan du fortsat:
Logge ind med NemID eller MitID på borger.dk, virk.dk og eBoks og læse den post, som du tidligere har udvekslet med det offentlige
Modtage post fra de virksomheder, som du har givet tilladelse til at sende post til dig i eBoks
Den nye Digital Post løsning hedder; Næste generation Digital Post. Den nye løsning give dig bl.a. mulighed for, at du kan læse din post fra det offentlige flere steder.
Når Digital Post åbner igen mandag den 21. marts kl. 9.00 kan du sende og besvare Digital Post fra det offenlige, som normalt. Du vil fra tirsdag den 22. marts også modtage Digital Post igen. Du logger blot ind med NemID eller MitID, som du plejer.