Slagelse er en uddannelsesby! Sådan siger vi. Men også med god grund, for vi huser i dag en lang række uddannelser – og vi kan netop nu offentliggøre at endnu flere er på vej til byen…
Siden 2007 har Slagelse Kommune og Syddansk Universitet arbejdet tæt sammen og det ser i følge vores oplysninger nu ud til at blive styrket endnu mere.
Det sker på baggrund af en ny partnerskabsaftale som Slagelse Kommune og SDU netop har indgået.
Aftalen er på plads…
I følge forlydender, skulle aftalen mellem SDU og Slagelse Kommune nu være endelig på plads.
En af dem, som tidligere har været med til at sikre SDU-aftaler til Slagelse, er selv tidligere institutleder på SDU i Slagelse og i dag Viceborgmester, Villum Christensen.
Han vil ikke fortælle nærmere om den specifikke aftale, men han bekræfter over for MitVestsjælland, at have deltaget i arbejdet for at sikre nye studiepladser til Slagelse og nikker til at den nye aftale både kommer til at betyde noget – og kræve noget:
”Det vil selvfølgelig sætte et enormt aftryk på kommunen og herunder ikke mindst kravet til nye ungdomsboliger” siger viceborgmester Villum Christensen, som fortæller om vigtigheden af blandt andet ungdomsboliger og studiejobs.
Med de mange nye muligheder for uddannelse i Slagelse, vil det tiltrække endnu flere ude fra, her står vi som by og kommune over for en vigtig opgave, lyder det i den forbindelse fra Villum: ”Vi skal gøre vores, så de mange nye studerende også får lyst til at bosætte sig permanent efterfølgende”.
2.000 studerende
Det er ambitionen at 2 hovedspor rykkes til Slagelse, henholdsvis et merkantilt spor og et sundhedsvidenskabeligt spor.
Med opbyggelsen af de nye uddannelser, udvider SDU Slagelse med 500 årlige studiepladser på bachelor og kandidatniveau, hvor det vurderes at det samlede antal studerende der har sin daglige gang på SDU Slagelse, vil nå 2.000 elever.
De uddannelser som vil blive udbudt i Slagelse, er i følge vores oplysninger:
HA (bachelor)
Cand.merc. (kandidat)
International virksomhedskommunikation (IVK) i engelsk (bachelor)
International virksomhedskommunikation (IVK) (kandidat)
Fremmedsprog og digital kommunikation (professionsbachelor)
Folkesundhedsvidenskab (bachelor)
Folkesundhedsvidenskab (kandidat)
Sundhedsfaglig kandidatuddannelse (kandidat)
Aftalen er en følge af regeringens ønske om at universiteterne skal udlægge 10% af deres uddannelser – uden for studiebyerne.
Opdateres….