Annonce:
-3.6 C
Slagelse
tirsdag, november 28, 2023

Slagelse Sejr: Varm og målrig kamp i Herlev

Tip os døgnet rundt på:
Messenger (Besked)  Ring 42 74 42 74

 

Annonce:
Annonce:

Efter en hård start i sidste weekend, for det røde- og blå mandskab, stod Slagelse B&I i dag over for en hård, men velkendt modstander i Herlev.

Både Slagelse & Herlev mødtes nemlig flere gange i sidste sæson i Divisionerne, her vandt det lokale Slagelse-hold, 3 kampe mod Herlev og spillede en enkelt uafgjort (ude: 2-3, hj: 4-0, hj: 3-0, hj: 2-1, ude: 1-1).

På et yderst varmt Herlev Stadion, med 30 grader for oven – og en kunststofbane uden en vind, (som med sit plastik underlag kastede varmen endnu varmere retur) – var det en yderst hed kamp Slagelsemandskabet havde i vente. Kampen var derfor også præget af varmen med flere vandpauser og endnu mere vand som løbende måtte bringes til banen.

Men Kampen var dog kun lige fløjtet i gang, før Martin Ahlgren efter blot 2 minutters spil, utrolig let gjorde det til en kniv hurtig Slagelse føring på 0-1. Slagelse fik ild i øjnene og flere drømte allerede om at det nu skulle vende for holdet.

Men lige så hurtigt det gik den ene vej, gik det også den anden vej. Med et Herlev-lop over Sebastian Olsen og med en afslutning i feltet, gjorde Herlev det i 16’ og 17’ minut til både 1-1 og 2-1.

Efter 29’ minutters spil, gjorde Herlev det til 3-1 og en målrig kamp var igang, mens et jublende herlev hold, satte Slagelse i chok. Kunne man vende 3-1 til en sejr?
Slagelse valgte derfor at lave en omrokering, som blandt andet betød, at Tobias Hansen gik ud og Aleksandar gik ind.

En yderst målrig kamp var i vente – og alene efter 33 minutters spil, var der allerede scoret 5 mål.
For et meget simpelt Slagelse-spil resulterede nemlig i at en helt ubesværet Mikkel Petersen kunne bringe Slagelse tilbage i kampen til stillingen 3-2, som også blev pausestillingen.

Ved spillernes tilbagevenden fra omklædningen, skulle der ikke gå længe før Bertil og Ahlgren fandt hinanden – og Ahlgren kunne sætte sin anden scoring ind og gøre stillingen til 3-3.

Slagelse rokerede igen og i løbet af det næste stykke tid, havde Bertil, Søe og Mikkel fundet plads på bænken, mens Ettrup, Jens-Victor Ibo fået plads på banen.

I 79’ minut finder indskiftede Ettrup, Jens-Victor – der med et voldsomt langt ben, formår at tage bolden ned i feltet og sætte en flot scoring ind, til stillingen 3-4. Det fik jublen til at bryde ud på Slagelsebænken, der havde vendt 3-1 til 3-4.

I 85’ minut, havde Slagelse mulighed for at gøre det til 3-5, da Jens-Victor på en friløber desværre ikke får den forbi målmanden.

… & Godt inde i tillægstiden havde Slagelsemandskabet igen mulighed for at udbygge føringen, men et hovedstød fra Jens-Victor gik lige over mål.

I de døende minutter af kampen, havde Herlev flere muligheder, hvor både Aleksandar og Sebastian Olsen blev afgørende for at holde dem fra udligningen.

Med en flot og arbejdende indsats kunne Slagelse derfor vende retur med 3 point til det Vestsjællandske – og en 3-1 vendt til 3-4.

Start 11’er:

1. Sebastian Olsen, 2. Rasmus Søe, 3. Malik El-Beltagi, 4. Tobias ’Toby’ Hansen, 5. Noah Larsen, 8. Christoffer Bergmann, 9. Mikkel Petersen, 10. Martin Ahlgren, 12. Jakob Jensen, 19. Bertil Rygaard Hansen, 23. Kristian Krogh.

Bænk: 16. Jonas El-Beltagi, 7. Aleksandar Spasojevic, 11. Ibrahim ‘ibo’ Nuur, 14. Emil Tyttersgaard, 17. Jens-Victor Madsen, 18. Mathias Bjaldby, 20. Magnus Ettrup.

Annonce:
Annonce:

Seneste

Læs også