De 20-30 mest talentfulde fodboldspillere fra årgang 2008 (U14) i hele regionen, kommer nu til Slagelse.
DBU har nemlig i et tæt arbejde med den lokale klub på Parkvej, Slagelse B&I, samt deres partner Slagelse Kommune, valgt at lægge en række af træningssamlingerne for U14 Pige Talentcenter Sjælland Vest, på de grønne baner i Slagelse, det oplyser Slagelse B&I på deres hjemmeside.
De udvalgte – og mest talentfulde spillere – fra årgangen, er udvalgt af DBU’s talenttrænere. Spillerne udtages fra gang til gang og er derfor ikke sikret at være med på alle samlinger.
Til den næstkommende samling er en lokal spiller udtaget, nemlig Maise Sørensen, fra Sorø Freja, som er netværksklub med Slagelse B&I.
Der er på landsplan udtaget cirka 150 spillere til U14’s pige talentcenter, som til sommer skal ned på cirka 70 spillere, som bliver til DBU’s U15 pige talentcenter.
Netværk giver pote
Slagelse B&I oplyser endvidere på deres hjemmeside, at det gennem samarbejdet i “Klubnetværket Vestsjælland” er kommet i stand, at B73’s to trænere Tina Sørensen og Martin Kilbæk, aktivt skal med på banen under talentsamlingerne, så de kan tage inspiration og erfaring med hjem til klubben.
B73 er førende i Slagelse inde for Pigefodbolden og har den seneste tid bygget flot på i deres udvikling af elitedelen hos pigerne.
Foto: Slagelse B&I