2.5 C
Slagelse
tirsdag, 22. oktober, 2024

Naturvejledere fra hele landet udvikler naturtilbud

24 naturvejledere tog til Korsør for at udvikle naturtilbud til glæde for borgere og turister i kommunen.

24 naturvejledere tog gennem et samarbejde med Naturvejledning Danmark til Korsør, som en del af deres officielle uddannelse til naturvejledere.
Gruppevis skulle de arbejde med seks forskellige temaer, som relaterer sig til naturen til glæde for en bred gruppe af Slagelse Kommunes borgere og turister. Den 7. maj fra kl. 10 til 12 på Musholm Bugt Feriecenter fremlagde de kommende naturvejledere på en naturkonference deres forslag til de nye naturtilbud til gavn for bl.a. udsatte unge, ældre borgere, danske og udenlandske turister i kystområderne samt borgere med handicaps.

Åbner naturen op for flere målgrupper
Hvordan åbner vi naturen op for mennesker med muskelsvind og andre fysiske handicap? Hvordan kan vi tilbyde en naturindsats for de ældre borgere, hvor både de mobile og mere eller mindre ressourcestærke ældre, samt de mindre mobile og ikke-flytbare borgere inddrages? Eller hvordan kan man ændre Korsør fra at være en by man primært kører igennem, eller passerer på motorvejen til, at de mange forbipasserende i stedet gør ophold i Korsør?

Det var blot nogle af de spørgsmål, som de kommende naturvejledere fik stillet gennem i alt seks forskellige cases, som de gruppevis samarbejdede om.

Bringe naturen i spil på nye måder
Vi glæder os rigtig meget til at byde de studerende velkommen, så de kan se de mange naturmæssige fordele og muligheder vores kommune rummer. Samtidig så er det en unik mulighed for, at vi kan få nye idéer og input til, hvordan vi i endnu højere grad end i dag, kan bringe naturen i spil overfor mange forskellige målgrupper. Derfor er konferencen også tænkt som en udviklingssnak mellem de studerende og fagpersoner på områderne, så der bliver mulighed for både at stille spørgsmål til forslagene og bygge videre på eventuelle sprudlende gode idéer, indenfor de forskellige områder“, fortalte leder af Slagelse Naturskole Tine Nord Raahauge, som er med til at undervise naturvejlederne forud for konferencen.

Foto: Slagelse.dk

Ved du noget?

Send os et tip på 112@Sendtip.dk

 

Latest Posts

Læs også