/Arkiv-foto
Natten til søndag patruljerede et par betjente som altid på Gammeltorv i Slagelse, som er samlingspunkt for mange af midtbyens steder. Her er mange feststemte, politi og medarbejdere i nattelivet.
En af dem der var til stede på torvet i centrum af Slagelse, var en 38-årig mand.
Han var noget voldsom i sin retorik, da politiet traf ham. Blandt andet sagde han til betjentene, at de skulle kigge væk, da han ville “smaske” dørmanden (som stod lidt væk).
I stedet for at “smaske” dørmanden, blev den 38-årige udstyret med en sigtelse efter ordensbekendtgørelsen og en lille snak om hvordan man egentlig opfører sig.