Natten til torsdag måtte Slagelse Brand og redning, for 3. dag i træk, rykke frem til Valbyvej ved ZBC, hvor endnu en brand var brudt ud.
Et par minutter før klokken slog 01, gik alarmen, da der fra afstand, endnu engang kunne ses flammer i området.
De 2 forgangne dage, har brandvæsnet måtte rykke frem, til selv samme adresse, begge dage klokken halv 5.
Denne gang var det en container som efter alt at dømme var påsat.
Politiet var til stede i området, hvor de afsøgte området med lygter i nattens mørke og silende regn.
29 minutter og 400 meter
Alt mens brandvæsnet og politiet var fremme ved Valbyvej og containeren, gik endnu en alarm.
Blot 29 minutter gik der, før brandvæsnet hurtigt måtte i bilerne og køre 400m ned af vejen, hvor en bil og en carport nu stod i høje flammer på Vardevej.
Ved ankomsten til Vardevej havde flammerne godt tag i både bil og carport, hvorfor brandvæsnet måtte hurtigt igang med slukningsarbejdet, før det bredte sig til rækkehusene.
I skæret af de blå blink og den kraftige regn, trådte flere af naboerne ud – og flere med et lettende suk, da de så at huset beboer stod ude på gaden.
I følge vores oplysninger er ingen kommet til skade ved branden.
Om de 2 brænde på Valbyvej og Vardevej har noget med hinanden at gøre, er endnu uvist.





