2.5 C
Slagelse
tirsdag, 22. oktober, 2024

Den allersidste dans…

Altid vil jeg mindes denne stund… Den allersidste dans, Før vi går hjem” Åhhh Larsen, den sang var jo som skrevet til i går aftes. For da mørket brød frem og snefnuggene atter dalede langsomt ned fra den mørke himmel, åbnede byen op til årets allersidste dans…!

Et par enkelte kanonslag bragede omkring klokken 23, hvilket udløste enkelte forskrækkede skrig fra torvet, men ellers var det musikken, latteren og hyggen, som længe bragte den højeste lydstyrke i Slagelses natteliv.

I dag træder nye restriktioner i kraft, hvilket betyder at nattelivet skal holde lukket resten af året – Som minimum faktisk – Flere frygter nemlig at nedlukningen af nattelivet kan vare endnu længere.

Derfor tog mange også turen op til byens torve for at ønske hinanden tak for i år, til et gensyn med vennerne inden julen står for døren.

December er ofte den måned flere vender hjem til byen, når de besøger familien – og samtidig benytter muligheden for at hilse på gamle venner oppe i byen. Men både sidste år – og nu igen i år, må de undvære denne tradition.

Hyggelig og tryg aften
Fra byens natteliv bliver der fra restauratørernes side meldt om en hyggelig aften, efter alle kunsten- og coronaens regler.

Forud for “Den sidste dans“, havde der været flere forespørgsler på, at få muligheden for at sige på gensyn til hinanden. – Og den mulighed fik flere heldigvis på blandt andet Nattoget og The Old Pub.

Det har været en god, tryg og fornuftig aften, hvor folk inden for rammerne, havde mulighed for at sige på gensyn og ønske god jul.” fortæller Salli, da vi fanger ham fredag morgen.

For at komme ind, skulle man som alle de andre gange, blandt andet fremvise et coronapas.

På en kort tur gennem gaderne kunne vi også selv konstatere, at der ikke var tale om en eksplosion af en fest, som debatter på socialemedier ellers havde frygtet Torsdag aften. Der var folk foran stederne, glæde i gaderne og en lidt speciel stemning: for blot havde vi fået lov at gå i byen igen, før det nu var slut.

Vi har holdt os inden for rammerne, vi har kun gjort hvad vi måtte og så har vi efterlevet den efterspørgsel byen kom med” afslutter Salli, som nok også bakkes op af de mange, der benyttede muligheden for at tage årets sidste dans.

Hermed danset. På gensyn til byens natteliv i 2021, hvor vi indtil da sender tanker afsted til byens restauratører, der nu går endnu en nedlukning i møde.

Ved du noget?

Send os et tip på 112@Sendtip.dk

 

Latest Posts

Læs også