2.5 C
Slagelse
tirsdag, 22. oktober, 2024

Energi-Krise: Her vil kommunen spare

Ikke kun hjemme i privaten mærkes det på pengepungen, men også i virksomheder og hos det offentlige.

Især i en kommune som Slagelse, hvor økonomien i forvejen er hårdt presset og voldsomme tiltag er igangsat, kan energikrisen derfor blive meget alvorlig – Derfor skal økonomiudvalget nu behandle flere forslag til besparelser.

Hen over sommeren er energipriserne på el og gas er steget til nye rekordniveauer.
Dette resulterer i betydelige merudgifter, som på ingen måde kan afholdes inden for eksisterende  driftsbudgetter, hvorfor vi er nød til at reducere udgifterne.
” lyder det i indstillingen fra administrationen, der har fremlagt 16 punkter til mulige besparelser.

Anbefaler at der handles nu
Vurderingen fra Administrationen står i dagsorden til Økonomiudvalgsmødet også helt klar: ” Det vi ser ind i, er nogle enormt store prisstigninger, som gør at vi er nødt til at foretage nogle radikale ændringer. Vi anbefaler derfor at der handles nu.

Her er punkterne

  1. Nedbringe temperaturen med én grad i gennemsnit, i alle kommunale bygninger, efter energistyrelsens anbefalinger
    Mulig besparelse: 2,4 mio.
  2. Lukning for varmt vand, på skoler, børnehaver og i administrative bygninger
    Skoler og administration: 1,4 mio. Børnehaver: 500.000
  3. Lukning for varmt vand i sportshaller
    Mulig besparelse: 430.000
  4. Lukning af sauna i Slagelse og Korsør svømmehal
    Slagelse Svømmehal: 220.000 Korsør Svømmehal: 180.00
  5. Nedlægge banevarme på Slagelse stadion
    Mulig besparelse: 100.000
  6. Lukke UV hallen
    Mulig besparelse: 290.000
  7. Lukke varmtvandsbassinet i Slagelse svømmehal
    Mulig besparelse: 300.000
  8. Lukke varmtvandsbassin ved Byskovgård Børnehave
    Mulig besparelse: 100.000
  9. Lukke varmtvandsbassin ved Bragesvej 6, Korsør
    Mulig besparelse: 150.000
  10. Lukke Korsør svømmehal
    Mulig besparelse: 1.6 mio.
  11. Reducere temperaturen i 25 meters bassinerne med 1 grad, Slagelse og Korsør svømmehal
    Slagelse: 1 grad fra 27,5 grader til 26,5 grader: 10.00 kr.
    Korsør: 1 grad fra 27,5 grader til 26,5 grader: 10.000 kr.
  12. Reducere banebelysning i én time for 12 belyste baner
    Mulig besparelse: 5.000
  13. Udvide weekendsænkning på administrative bygninger, så varmen slukkes fredag-søndag
    Mulig besparelse: 6.330
  14. Vejbelysning
    Mulig besparelse kan være omkring 1.3 mio
  15. Julebelysning
    Mulig besparelse: 355.000
  16. Andet (pyloner, springvand mm)
    100.000

Økonomiudvalget afholder møde i dag, hvor de skal beslutte hvilke af de 16 punkter som skal vedtages.

Ved du noget?

Send os et tip på 112@Sendtip.dk

 

Latest Posts

Læs også