2.5 C
Slagelse
onsdag, 16. oktober, 2024

Frederik Vad forsøger med skæve plakater

/ Video nederst i artiklen.

På lørdag går det løs med valgplakaterne i hele byen. Mange vælgere er kritiske over for plakater, fordi et ansigt er dybt intetsigende. Derfor forsøger Slagelsekredsens folketingskandidat, Frederik Vad, sig med alternative budskabsplakater.

Når klokken senere i dag slår 12, flyver tusinder af plakater til tops i lygtepæle landet over. En af dem der sammen med et stort hold af frivillige står klar er Folketingskandidat i Slagelsekredsen, for Socialdemokratiet, Frederik Vad.

Delte meninger om plakater
Om den store plakatdag er ‘fantastisk’ eller ‘forfærdelig’, er meningerne nok delte om. Nogle mener det er et symbol på demokratiet, mens andre mener at det er ‘grimt i gadebillet‘, intetsigende, eller at det ikke er godt for klimaet.

De delte meninger har den lokale kandidat Frederik Vad taget til sig. Frederik har valgt at en stor del af hans plakater skal have et politisk budskab, der siger noget om hvad han mener, frem for blot at vise hans ansigt:

Politik skal tage udgangspunkt i holdninger. Derfor forsøger jeg mig med de her lidt alternative budskabsplakater, der fortæller noget om mit politiske kompas, og hvad jeg synes, der er vigtigt” fortæller Frederik Vad lørdag morgen, forud for plakatopsætningen.

Taler ind i et større billede
I følge Frederik Vad, taler det dog ind i et større billede, han er nemlig bekymret for den debat, han oplever lige nu, hvor vælgere måske hopper af på vejen og ikke tager del i valgkampen:

Hvis jeg skal være ærlig, synes jeg faktisk, at optakten til den her valgkamp har været rædselsfuld. Den politiske debat har handlet mere om personer end om holdninger. Når jeg banker på døre i Slagelse, Korsør eller et andet sted på Vestsjælland, oplever jeg oftere, at mennesker fortæller, at de ikke kan holde det ud. Det bør alle kandidater tage alvorligt. For en valgkamp skal handle om holdninger, løsninger og værdier.” afslutter Frederik Vad.

Ved du noget?

Send os et tip på 112@Sendtip.dk

 

Latest Posts

Læs også