2.5 C
Slagelse
tirsdag, 22. oktober, 2024

Idræt: Modtager millionstøtte til flygtninge

I Slagelse har flere allerede meldt sig på banen, til at bistå hjælpen til Ukrainske flygtninge.
I disse dage er mange ukrainere og især børn ankommet, eller på vej til den danske grænse, på flugt fra krigen.

DIF har gennem mange år hjulpet idrætsforeninger i udsatte boligområder, gennem deres Get2Sport indsats – og nu modtager de en helt særlig støtte fra Grundfos Fonden.

For en måned siden havde vi ikke drømt om, at Rusland ville bombe millioner af ukrainere på flugt og skabe en ny flygtningekrise midt i Europa. Men det er desværre en realitet, og foreningsidrætten skal give de ukrainske børn et frirum i idrættens leg og fællesskaber. Støtten fra Grundfos Fonden gør, at vi får kræfter til at håndtere denne nye og uventede situation,” siger DIF’s formand, Hans Natorp.

Erfaringer med flygtninge og idræt
DIF har med get2sport stor erfaring med hjælpe flygtninge fra blandt andet Balkan-​konflikterne og borgerkrigen i Syrien ind i foreningslivet. Derfor gør de med frivillige kræfter nu også klar til at bistå endnu en hjælp og indsats på området. Grundfos Fonden har nemlig bidraget med hele fem millioner kroner til arbejdet, som ikke blot skal gå til ukrainske flygtninge, men også flygtninge i Danmark fra andre konflikter.

Vi er meget motiverede for at komme i gang. Vi har i DIF get2sport en tæt dialog med kommunerne, en god organisering og en masse erfaringer, vi kan trække på. Vi hører, at vores foreninger og forbund står klar til at hjælpe. Støtten fra Grundfos Fonden betyder, at vi kan skalere op øjeblikkeligt. Dermed kan vi håndtere den nye og ulykkelige situation og samtidig tage os af dem, der i forvejen har brug for DIF get2sport, ” siger Hans Natorp.

DIF get2sports arbejder for at hjælpe idrætsforeningers frivillige kræfter til at kunne håndtere, når der kommer medlemmer med særlige udfordringer til foreningerne. DIF get2sport samarbejder som eksempel med landets kommuner om ressourcepersoner, som kan aflaste de frivillige kræfter, så de kan koncentrere sig om at træne og skabe sociale fællesskaber.

DIF get2sport hjælper herud over også med brobygning mellem eksempelvis flygtninge og foreninger og kan hjælpe med eksempelvis kontingentstøtte og sportsudstyr.

Ved du noget?

Send os et tip på 112@Sendtip.dk

 

Latest Posts

Læs også