Ærligt… Det ikke mange gange vi har været i Nordbyen. Men hvorfor? Det er nok det sted, vi altid er mødt med størst hjertevarme, rum til forskellighed og åbenhed.
Tirsdag aften inviterede Nordhuset i Slagelse på Madfestival, hvor der kunne smages på de mest fantastiske lokale retter: Tyrkiske, Ukrainske, Palæstinensiske, Danske og mange flere….!
Madfestivalen åbnede klokken 16.30 med blandt andet hoppeborg, gratis popcorn og aktiviteterne for børnene. Det var beboerne i Ringparken som havde indbudt til den ‘internationale madfestival’.
Bygger bro til Slagelse
Godt introduceret til de mange madboder af Miralem Garagic der sørgede for at forklare om de mange boder, mødte vi Noman Malik, som er daglig leder i Nordhuset: “Velkommen…!” Lød det med det største smil i stemmen, før Noman gik i gang med at introducere dagen.
“ Vi bygger bro til resten af Slagelse – og hvad andet end mad, er den perfekte anledning at mødes om – og tale over” fortæller Noman, der håber på at give resten af Slagelse et indtryk af hvad Nordbyen også er.
Ved vores ankomst var allerede op mod 200 mødt frem, men inden dagen er omme, forventer arrangørerne op mod 500 deltagende.
“Lige nu er mange af de fremmødte beboere i Ringparken, men hvis man kigger rundt kan man se mange nye ansigter og flere og flere der kommer ude fra – det er meget glædeligt” fortæller Noman, der har set frem til dagen – og håber vejret holder.
Skaber jobs til beboere
En af dem der også var til stede var Maj-Britt fra FOB, der kunne fortælle hvordan man nu internt faktisk er ved at skabe arbejdspladser til beboere.
“Vi har faktisk besluttet at hjemtage rengøringen – og i stedet for at hyre et nyt firma, hvorfor så ikke tilbyde beboerne at søge stillingerne” lyder det spørgende med forsættelsen: “Det er forhåbentligt ren win-win, det kan jo også være at man tænker en ekstra gang før man for eksempel smider sit tyggegummi, hvis rengøringsdamen nu er ens nabo”, lyder det fra Maj-Britt.
Det nye tiltag vil i første omgang skabe 10 nye fuldtidsstillinger og på sigt måske mere.
Det er ikke en ordning som FOB vil tjene på, men blot løbe rundt, i stedet for at ansætte et firma til det.
Fået job gennem mentorordning
Ved den store madfestival, var det også muligt at møde Kvinfos Mentornetværk i Slagelse og Korsør, som samarbejder med den boligsociale helhedsplan “En fælles indsats” og det lokale jobcenter.
… Og lige præcis denne mentorordning giver pote.
“Det betyder så meget for mig og mine børn” lyder det med kæmpe hjerterum fra Fardoso, som gennem netværket har fået job for første gang i 10 år. At få et arbejde betyder nemlig ikke blot at kunne tjene sine egne penge, men også nogle helt nye ting: “Det betyder meget, at kunne tjene mine egne penge. Men jeg glæder mig til at møde nye mennesker og til at skabe værdi for de ældre, jeg glæder mig til at kunne hjælpe dem” lyder det fra Fardoso, som kom til Danmark for 23 år siden – og nu glædes over at kunne give tilbage.
“Mentoren hjalp mig med at afsøge mine muligheder og finde et job, jeg er så taknemmelig for deres hjælp” Smiler Fardoso og kigger på Camilla som istemmer: “ Mentoren hjælper hele vejen, hvordan man søger job og viser vejen til arbejdsmarkedet. Mentoren hjælper med afklaring, hvad har man lyst til, hvad kan man – hvad er der af muligheder – og nogle træner også i dansk.” fortæller hun og afslutter med at der mangler flere kvindelige mentorer: “ Flere kvinder vil gerne have en mentor, så vi leder efter flere frivillige. Vi hjælper kvinder med ikke-vestlig baggrund i hjælper over 25 og lige nu hjælper vi faktisk også flygtninge fra Ukraine” lyder det.