Fredag har flere måske opdaget noget nyt i byen. – Det har vi i hvertfald.
Trods mørket var faldet på, var det ikke til at undgå – og havde det ikke stået langs muren, var flere på deres sædvanlige rute gennem Skovsøgade, nok vandret direkte ind i det.
Den seneste tid har man kunne se kameraerne blive monteret i byen, uden den store tanke; for mange Erhvervsdrivende har dem hængende.
Men denne gang er det hverken de erhvervsdrivende eller kommunens overvågning ved julepynten, eller i Anlægget, som står der – Nu er det Politiets!
VIDEO ZONE
På det høje hvide skilt, som du møder når du går ind i midtbyen, kan du nemlig nu se at Sydsjælland- og Lolland-Falsters politi, står fadder til den opsatte overvågning.
Den nye overvågning fremgår af kortet på skiltet og overvåger nu fra Skovsøgade og ned mod Gl. Torv, Rosengade og op mod rundkørslen, Fisketorvet og torvet ved Gl. Torv.
Går du en tur gennem byen, er de nye kamera til at spotte på bygningerne ud mod gågaderne.
Artiklen opdateres mandag, når det er muligt at indhente flere oplysninger.