“Alle stemmekasser er nu tomme og plomberet – klar til at lægge den første stemmeseddel i. Jeg erklærer hermed stemmeafgivningen for åbnet og afstemningen kan begynde.” Lød de afsluttende ord fra den erfarne Jan Henriksen, som er valgstyrerformand i Slagelse Hallen, da han åbnede afstemningen klokken 8 i morges.
Slagelse Hallen er kommunens næststørste stemmested, med lige over 5.600 stemmeberettiget. Men der er ingen slinger i valsen, for Jan er erfaren i afviklingen af valg – og vælgerne altid mødt med et smil.
I mere end 10 år har Jan nemlig været tilforordnet i demokratiets tjeneste og ved det seneste valg – også Valgstyrerformand for det store valgsted i kommunen: “Jeg glæder mig til dagen, der kommer nok ikke lige så mange som ved Kommunal- og Regionsrådsvalget, men jeg håber at mange kommer og stemmer” lød det da vi var forbi Slagelse Hallen, kort før valgstedet åbnede onsdag morgen.
Stemmeprocenten i Slagelse Hallen endte på 51,68%.
Klart lokalt Ja-resultat
I løbet af aften tikkede stemmerne ind og tidligt viste der sig et tydeligt billede både lokalt og på landsplan: Ja.
Kort før klokken 21, manglede blot Stillinge at blive talt op, men efter kort tid, meldte de sig også klar med et resultat.
I Slagelsekredsen var 60.252 stemmeberettiget ved dagens Folkeafstemning, her stemte 37.569 svarende til en stemmeprocent på 62,35%
Samlet stemte 60,8% Ja (22.598 stemmer) og 39,2% Nej (14.557 stemmer).
Sådan fordeler stemmerne sig lokalt:
Stemmested | Ja | Nej |
Dalmose | 830 | 739 |
Korsør Søndre | 2335 | 1561 |
Vemmelev | 1004 | 729 |
Skælskør Øst | 1347 | 901 |
Skælskør Vest | 1204 | 713 |
Antvorskov | 1671 | 897 |
Vestermose | 429 | 265 |
Slots Bjergby | 549 | 350 |
Korsør Nordre | 1682 | 1347 |
Søndermark | 1858 | 1146 |
Agersø | 58 | 43 |
Omø | 68 | 39 |
Vesthallen | 2101 | 1102 |
Stillinge | 1181 | 661 |
Sørby Magle | 609 | 390 |
Tårnborg | 751 | 608 |
Rude | 593 | 378 |
Boeslunde | 471 | 264 |
Slagelse Hallen | 1758 | 1113 |
Nordhallen | 2099 | 1311 |