2.5 C
Slagelse
tirsdag, 22. oktober, 2024

Nu venter kæmpe kaos: P-vagten kommer

På fredag starter parkeringsvagterne med at holde et jævnt øje med din parkering, med deres runderinger i Slagelse Kommune. Fra Slagelse Kommune forlyder det, at parkeringsvagterne skal sikre reglerne bliver overholdt, så det bliver lettere at finde en parkeringsplads – men bag de gode intentioner, lurer nu et kaos i midtbyen.

Det har længe været offentlig kendt, at der ikke har været parkeringsvagter til at holde øje med de mange pladser. Det har i spidsbelastningsperioder medført det har været svært at finde parkeringspladser i midtbyen, det skal med de nye vagter, i følge Slagelse Kommune, nu blive bedre:

I dag er der for mange, som ikke overholder tidsbegrænsningen, og dermed spærrer parkeringspladsen for andre bilister. Det betyder, at butikkerne i midtbyen går glip af handel, fordi kunderne ikke kan finde en parkeringsplads. Derfor har vi brug for, at bilisterne bliver bedre til at overholde reglerne, så man kan finde en parkeringsplads, hvis man skal ud og handle eller har ærinder i byen“, siger Villum Christensen (I), formand for Erhvervs- og Teknikudvalget.

Kaos venter forude
Men bag gode intentioner, venter der nu for erhvervsdrivende og beboere også et marridt, når de nye vagter kommer til.

For længe har kapaciteten til bilparken nemlig allerede været plaget i Slagelse – og med de nye regler, vil dem der arbejder i butikkerne eller bor i midtbyen, nu få endnu flere udfordringer, enten med at komme hjem eller med at komme på arbejde.

Beboere i Slagelse midtby har i følge Slagelse Kommune nemlig ikke mulighed for at købe kommunale parkeringstilladelser, hvilket for mange borgere fremover betyder at de først kan sætte bilen efter klokken 16 eller 18 og skal huske at flytte den igen inden klokken 8 næste morgen. Vågner du op med feber, må du køre bilen ud af byen – og måske tage en taxi tilbage…

For de arbejdende i byen, vil det betyde at de enten skal gå i kamp, med de mange andre der forsøger finde langtidsparkering, eller også må de gå den lange vandring ud og flytte bilen hver 2. time.

Den påstand bakkes op af flere, som allerede har ytret sig på Facebook med det kaos, som nu venter forude:

Fra en butiksansat lyder det: “Vi har ingen steder at holde. Så bliver vel noget med at rende ud og flytte bilen hver anden time. Det er jeg sikker på alle chefer og vores kunder bliver rigtig kede af i længden.” mens det fra en beboer i midtbyen lyder: ” Der er et stort parkeringsproblem i bymidten. For ja, de tidsbegrænsede pladser er sikkert brugt af enten folk, der er på arbejde eller os der bor her. For vi mangler i den grad parkeringspladser – også til ‘langtidsparkering’.

Problemet vil sprede sig
Der vil fremover blive ekstraordinær rift om de pladser, som har langtidsparkering. Derfor kan der forudses endnu mere cirkulerende trafik i byen omkring parkering, mens de flere hundrede biler som holder omkring centrum, vil søge ned mod sidegaderne, til kommende gene for de beboere som bor der.

Ikke en god forretning
Skulle man tro, at Slagelse Kommune nu kommer til at tjene en masse penge på P-ordningen, så er det ikke der for den indføres. Den nye aftale er nemlig lavet med Aalborg Kommune, som vil få de fleste penge.

“- Vi kommer ikke til at tjene penge på parkeringsafgifter. Kun at vi får finansieret udgiften til parkeringsvagterne. Formålet er, at få flere til at overholde parkeringsreglerne, så det bliver lettere at finde en parkeringsplads de steder, som er udfordret. Parkeringsvagterne er ikke ansat af en privat virksomhed, som skal tjene en masse penge på parkeringsbøder “, siger Villum Christensen.

Venlig reminder
De nye parkeringsvagter har første arbejdsdag på fredag d. 1. oktober.
I de første 14 dage vil parkeringsvagterne ikke udskrive bøder, men blot efterlade en venlig påmindelse i bilruden om, at man skal huske at overholder reglerne til bilister som har glemt det.

Ved du noget?

Send os et tip på 112@Sendtip.dk

 

Latest Posts

Læs også