Efter Noras rasen, som i de tidlige morgentimer satte kortvarigt ind igen, faldt der i løbet af aften og natten massive mængder vand.
Det måtte personalet i Kløverhaven også sande, da de lørdag formiddag mødte en helt oversvømmet børnehave og naturlegeplads.
Kløverhaven huser en masse dyr, så der blev hurtigt slået alarm og redningsmandskabet måtte rykke ud til assistance.
De fleste dyr kom i sikkerhed, men der manglede 2 grise, som der længe var formodet omkommet i vandmasserne.
Klokken 12 fik vi dog en god nyhed, gennem en kort kommentar fra det tilstedeværende personale: at de 2 grise, som var frygtet omkommet, nu var fundet og i sikkerhed.
“De var kravlet op under nogle Jernplader og op i sikkerhed” lød det med et stort smil, da det nu kunne berettes at alle dyr endelig var i sikkerhed – og ikke mindst i live!