Det lyder helt vildt – og det er det også!
Efter torsdagens uddeling, rundede Sports Team Slagelse nemlig hele 11.000.000 uddelte støttekroner, til kommunens eliteklubber.
Sports Team Slagelse uddeler støttemidler til klubber 2 gange årligt. Den i foråret finder sted ved Slagelse Guld, mens uddeles i forbindelse med foreningens generalforsamling.
Ved efterårets uddeling i torsdags, modtog 4 klubber støtte – og dermed rundede STS de flotte 11 millioner kroner.
Om de 4 støttemodtagere fortalte Jørn C. Nielsen, formand for Sports Team Slagelse følgende:
Golf Team Korsør
Golfspillerne I Korsør Golfklub har i en årrække været fremme i den danske elite.
Herre holdet ligger I 1. division – og året sluttede med at spille med i oprykningsspillet til elitedivisionen i en meget tæt kamp imod Næstved.
Golfteam Korsør har formået at understøtte talenterne og det har givet genlyd I Dansk Golf Union. Over de seneste sæsoner har klubben haft flere forskellige spillere inde over relevante landshold.
Til at udvikle talenterne yderligere – har Sports Team Slagelse valgt at støtte med bidrag til trænerdelen på 40.000 kr. til elite og talentudvikling.
VK Vestsjælland
Volleyklubben Vestsjælland har via flot talentarbejde formået at etablere sig i den bedste halvdel af herre volleyligaen.
Derudover har klubben haft spillere ind over både ungdomslandshold men også A-landsholdet. Herudover er fødekæden også på plads og med flotte resultater på ungdomssiden.
Klubben er et eksempel på en flot udvikling med en fasttømret kluborganisation som har formået at holde begge ben på jorden og fastholde et sundt og socialt sprudlende klubliv.
For at understøtte den flotte udvikling – har Sports Team Slagelse valgt at yde støtte til trænerudgifter til ligaholdet med 80.000 kr.
Slagelse Atletik Delta
Flere flotte resultater har vi set fra Slagelse Atletik Delta igennem de senere år.
I klubben befinder sig flere store talenter indenfor løb og spring.
Klubben flere atleter der er med i Dansk Atletik Forbunds talentudviklingsprogram.
Flere af dem har vundet medaljer ved de danske mesterskaber igennem de senere år, hvor at Josefine Andersen og Emil Nielsen er blandt talenterne og en af de nye unge talenter er sprinteren Gabriel Andersen.
Josefine har været blandt verdens bedste i længdespring i sin årgang og hun endte i indendørssæsonen for 15 årige som nr. 2 på verdensranglisten. Som 12 årig havde hun europarekorden i trespring.
I år blev Josefine dansk mester i længdespring med 6,11 meter.
For at støtte den fortsatte udvikling har Sports Team Slagelse valgt at støtte til trænerindsatsen med 35.000 kr.
Team Skælskør-Slagelse
Indenfor seniorbadminton har vi igennem en årrække været forvænt med resultater på allerøverste hylde når talen falder på Team Skælskør Slagelse.
Holdet I elitedivisionen har haft imponerende placeringer i over 10 år og holdet har vundet medaljer hvert eneste år – meget flot.
Flere af spillerne har også I de individuelle turneringer på internationalt plan opnåede fornemme resultater også med baggrund i en optimal coaching af træner Steen Schleicher Pedersen.
På holdet har de altid formået via et godt holdsammenhold at lave nogle teamresultater som har levet mere end op til forventningerne.
De har derudover en stor lokal opbakning og de støtter jer I særlig grad til hjemmekampene.
For at støtte og fastholde den fortsatte udvikling har Sports Team Slagelse valgt at støtte til trænerindsatsen med 95.000 kr.
Således afsluttede formand Jørn C. Nielsen, Sports Team Slagelse. Han takkede både erhvervssponsorerne og opbakningen fra Slagelse kommune og det medførte et stort bifald.