/Se video nederst i artiklen
Lørdag aften udbrød der brand hos Andrews Burgerbar på Schweizerpladsen i Slagelse.
Store tykke røgskyer væltede ud over pladsen, mens hostende gæster fra byens caféer søgte tilflugt ud af røgen.
Politiet var hurtigt fremme for at spærre af, men brandvæsnet – deres opgave var ikke helt nem, for bilerne kunne ikke komme helt frem.
Byens nye pullerter, som skal forhindre trafik, gik nemlig ikke ned, hvilket betyder at mandskabet ikke kunne få brandbilerne frem til stedet lige med det samme.
Naboen, Café Caramel, måtte på samme tid sende gæster over på den anden side af vandfaldet på Schweizerpladsen, for at komme ud af røgsøjlen.
Branden er nu slukket & I følge vores oplysninger kom ingen til skade.