2.5 C
Slagelse
fredag, 26. juli, 2024

Fodbolden genforenes efter 40 år

Den største lokale fodboldaftale i mere end 40 år – Sådan indleder de 2 klubber, når ordet falder på den netop indgåede samarbejdsaftale mellem Slagelse B&I og B73.

I en netop underskrevet aftale mellem de 2 lokale fodboldklubber Boldklubben af 1973 og Slagelse B&I, skal Parkvej og Hjorthøjvej nu endnu tættere på hinanden – hvis det står til de 2 klubber.

“ Formålet med et ambitiøst og officielt samarbejde mellem de 2 klubber, B73 & SBI, er at løfte fodbolden i og omkring Slagelse for både børn, bredden og eliten på ungdomssiden. “ Sådan indledes en nu officiel samarbejdsaftale mellem de 2 lokale klubber i Slagelse, hvor glæden ikke er til at skjule.

I følge de 2 klubber skal der i fremtiden arbejdes tættere sammen om at udvikle fodbolden for både bredden og eliten, et arbejde de mener de sammen står stærkere om, end hver for sig i fremtiden.

Begge klubbers mål er nemlig at flere skal gå til fodbold og flere skal fastholdes i sporten: “ Det skal være okay at skifte fra rød til grøn og fra grøn til rød, spillerne skal være i den klub, som er den rigtige for dem, “ lyder det fra klubberne.

Gennem dialog, udvikling og træning, skal de 2 klubber være med til at udvikle hinanden og spillerne i den klub, som passer bedst til dem, med SBI på drenge elitesiden og B73 på breddesiden.

Pigefodbolden skal styrkes
Ikke kun på drengesiden skal samarbejdet i gang, det skal det også på pigesiden, lyder det både i samarbejdsaftalen og fra de 2 klubbers formænd:

Jeg er utrolig glad for denne aftale og det fælles fodfæste vi har fundet mellem klubberne. “ Lyder det fra SBI’s formand Michael Birkedal, der tilføjer: “ Slagelse har brug for vi står sammen i sporten; På elitedelen, er vi i SBI utrolig dygtige på drengesiden, i B73 vil man gerne yderligere igang på elite pigesiden, her kan vi være sparringspartner og hjælpe til, med de erfaringer vi har gjort os de sidste 6 år

Samme toner lyder fra B73, der mener den aftalen vil styrke hele fodbold-Slagelse: “ Vi er i B73 rigtig glade for denne aftale, jeg er sikker på den ikke kun vil styrke begge klubber men også fodbolden i Slagelse “ Udtaler B73’s formand Eva Ingevold og fortsætter “ Vi har rigtig meget viden på ét område og SBI har på ét andet, samler vi denne erfaring og viden, kan vi nå meget længere ”.

De 2 klubber glæder sig nu til at komme yderligere i gang med samarbejdet i det nye år, hvor sporten og hverdagen forhåbentlig tillader at ses noget mere.

Ved du noget?

Send os et tip på 112@Sendtip.dk

 

Latest Posts

Læs også