Stigende smitte i Slagelse
Trods en periode med lavere smittetal, ser tallene nu ud til at være stigende i Slagelse, det viser de seneste opgørelser fra Statens Serum Institut.
Ved dagens smittetal der blev offentliggjort klokken 14, var tallet oppe på 96 smittede de seneste 7 dage i Slagelse, hvilket svarer til en incidens på 121,8.
I Region Sjælland er det til sammenligning 77.
Slagelse Kommune er dermed den Kommune med det 16. højeste incidens-tal i landet, som lige nu toppes af kommuner som Høje-Taastrup og Esbjerg.
Det samlede smittetal udgør på landsplan d. 16/3 – 771, hvor det i går var 612.
Tallene er opgjort på svardatoen.
Denne aldersgruppe udgør den største smitte
Nok skulle man tro, at det efter genåbningen af skoler og flere dele af idrætslivet, var blandt de unge, at smitten var størst. Men i Slagelse Kommune fordeler tallene sig dog anderledes – her er det nemlig i aldersgruppen 60-69 år at flest smittede er registreret. Lige efter følger aldersgruppen 50-59 år og aldersgruppen med færrest smittede ud over de 80-89 årige er faktisk de unge.
Sådan har ‘bølgerne’ ramt Slagelse
I December steg smitten til sit højeste, ikke kun i Danmark men også lokalt i Slagelse; med 90 smittede d. 8/12 og mellem 70 og 75 smittede i dagene 14/12 til 17/12, har dette været det højeste niveau målt hidtil.
På nedenstående figur vises bekræftede tilfælde pr. dag, opgjort på prøvetagningsdatoen.
Her kan du blive testet
Med stigende smitte, er der tirsdag yderligere opsat to mobile testvogne, hvor borgerne opfordres til at lade sig teste.
De mobile testenheder er placeret:
Ringparken: Albert Ibsensvej 1, 4200 Slagelse og Motalavej 57b, 4220 Korsør, hvor der begge steder vil være åbent i dag (16/3) fra 9-19.
Af de mere faste teststeder, følger listen over Slagelse Kommune her:
Dalmose (Lukket d. 16/3)
Blomstervænget 3B, 4231 Dalmose
Åbent: Tirs., Tors. & Søn.: 09-19
Korsør
Korsør Kulturhus, Skolegade 1, 4220 Korsør
Åbent: Man.: 9-15 & Tors: 11-17
Skælskør
Havnevej 10, 4230 Skælskør
Åbent: Man.: 9-19, Ons.: 11-17, Fre.: 9-15.
Slagelse
Nordhallen, Nørrevangstorvet 8, 4200 Slagelse
Åbent: Alle dage 8-20
Slagelse
Kirke Stillinge Forsamlingshus, Stillingevej 88, 4200 Slagelse
Åbent: Man., Tors. & Lør.: 9-19.
Sørbymagle (Lukket d. 16/3)
Sørbymagle Forsamlingshus, Sørby Hovedgade 21, 4200 Slagelse
Åbent: Tirs., Fre. & Lør.: 9-19.
Vemmelev
Kirkevej 11, 4241 Vemmelev
Åbent: Man., Ons, & Lør: 9-19
Omkringliggende teststeder:
Høng
Høng Hallen, Rosenvænget 23, 4270 Høng
Åbent: Man., Ons., Fre. & Lør: 9-19.
Sorø
Frederiksberg Hallen, Smedeparken 1, 4180 Sorø
Åbent: Man., Ons. & Lør: 9-19.
Der kan være løbende ændringer, så det kan være en god idé at tjekke Falck.dk for ventetid eller åbningstid.