2.5 C
Slagelse
tirsdag, 22. oktober, 2024

Børnehaver sætter sig i sadlen til Tour de France

Det er hverken første eller sidste gang, vi kommer til at skrive noget om Tour de France…!

– Denne gang er det med nyt fra 7 Børnehaver, som sætter sig i sadlen ved dette års Tour’

Som optakt skal børnehavebørn også prøve kræfter med de tohjulede. Sammen med Dalmose Street Sport kan børn fra syv børnehaver se frem til at prøve cykelaktiviteter på løbecykler, cykler og BMX. Næste gang er 28. april, hvor børnehavebørn fra Birkelunden i Slagelse skal køre.

Aktiviteter for de små cykelryttere
Tour de France bliver et brag af en gul cyklefest i hele vores Kommune. Gode cykelvaner og glæden ved at cykle starter tidligt i livet, og derfor har Slagelse Kommune indgået et partnerskabssamarbejde med Dalmose Street Sport, som laver otte løbecykel- og cykeleventdage rundt om i kommunen. Her kan de små kommende cykelryttere se frem til at køre på forhindringer og ramper, som er designet til at styrke balance, motorik og gode cykelfærdigheder.

Styrke cykelkundskaber og give inspiration
Hvis man er sikker på sin cykel, så er første skridt taget til, at man bliver glad for at cykle, og at man bliver en god cyklist i trafikken. Derfor har vi lavet en partnerskabsaftale med Dalmose Street Sport, som skal være med til at styrke børnenes cykelkundskaber og understøtte personalet i at bruge cykler som en del af en hverdag med motorik, balance og bevægelse i børnehaven. Samtidig skal cykelaktiviteterne være med til at gøre de helt små opmærksomme på at verdens største cykelløb kommer til vores område, for det bliver en stor begivenhed for både store og små “, siger Faglig konsulent i idræt og bevægelse i Slagelse Kommune Anne Håkon-Donaldson.

I Slagelse Kommune prioriteres det, at børn i en tidlig alder bliver introduceret til bevægelse, idræt og det lokale foreningsliv. Det sker bl.a. gennem ”Åben Dagtilbud Partnerskabssamarbejder” som indgås mellem lokale idrætsforeninger og daginstitutioner, som gør det nemt for daginstitutioner at samarbejde med idræts- og fritidslivet.

Skaber bevægelses- og cykelglæde
Vi glæder os til at komme ud til børnehaverne og være med til at skabe bevægelses- og cykelglæde hos både små og store. Vi har i Dalmose Street Sport fokus på den gode oplevelse ikke mindst for de små ben på to hjul “, siger formand for Dalmose Street Sport Sebastian Jensen.

Foto: Slagelse.dk

Ved du noget?

Send os et tip på 112@Sendtip.dk

 

Latest Posts

Læs også