2.5 C
Slagelse
tirsdag, 22. oktober, 2024

Liberal Alliance har valgt spidskandidat

Torsdag afholdte Liberal Alliance Slagelse generalforsamling og opstillingsmøde med valg af deres kommende spidskandidat til kommunalvalget.

I forbindelse med opstillingsmødet til spidskandidat for partiet, blev Marcus Techow Danielsson valgt enstemmigt som spidskandidat. Marcus overtager posten fra Villum Christensen, efter 28 år i byrådet og nu spidskandidat i Region Sjælland.

Marcus arbejder til dagligt på Sjællands Universitetshospital, og kommer med en politisk- og organisatorisk erfaring fra Liberal Alliances Ungdom som bl.a. hovedbestyrelsesformand, forsvars- og udenrigsordfører samt været på Liberal Alliances talentprogram.

Jeg brænder for at gøre en forskel for mennesker, hvilket kan ske igennem politik. Jeg ser frem til at kæmpe for Liberal Alliances mærkesager, lavere skat, mindre bureaukrati, mere vækst og mere frihed. Disse målsætninger kræver at virksomheder og offentligt ansatte i høj grad føler, at jeg er tilgængelig og gerne vil komme på besøg for, at jeg kan få redskaberne til at skabe de bedste resultater for Slagelse Kommune.

Ifølge LA i Slagelse, mærker de også her den gejst “LA 2.0” medbragte med Alex Vanopslagh i spidsen af partiet.

På generalforsamlingen tiltrådte Jonas Nielsen som lokalformand for afdelingen, efter Mick Keller, som i sidste weekend blev valgt som storkredsformand.

Coronakrisen har været en mavepuster i foreningslivet landet over. Jeg glæder mig til, at vi endnu engang kan få arrangementer op at køre samt, at vi kan give den gas til kommunal- og regionsrådsvalget.” Udtaler Jonas Nielsen.

LA Slagelse valgte torsdag spidskandidat og afholder endelig opstillingsmøde med nummerering efter sommer. Listen tæller for nuværende 7 kandidater.

Spidskandidat Marcus Techow Danielsson

  • 2017– 2019 Kandidatgrad i Statskundskab, Syddansk Universitet
  • Speciale: ”Et casestudie af annonceringen af nedskæringers psykologiske effekter hos offentligt ansattes velvære”. Karakter: 12. 
  • 2014 – 2017 Bachelor i Statskundskab, Syddansk Universitet
  • 2010 – 2013 Solrød Gymnasium
  • 2003 – 2010 Højelse Skole
  • 2000 – 2003 International skole i Polen

Ved du noget?

Send os et tip på 112@Sendtip.dk

 

Latest Posts

Læs også